Venstres Jens Rohde og hans to partifæller i EU-parlamentet, Morten Løkkegaard og Anne E. Jensen, opfordrer nu statsminister Lars Løkke Rasmussen til at udpege undervisningsminister Bertel Haarder fremfor klimaminister Connie Hedegaard som ny EU-kommissær. Det sker i Jyllands-Posten.
"Jeg har intet ondt eller dårligt at sige om Connie Hedegaard, men jeg er medlem af Venstre og af en liberal gruppe, og vi synes, at statsministeren skal overveje, om ikke han tjener den liberale sag bedre ved at udnævne en liberal kommissær," siger Jens Rohde til avisen.
Bertel Haarder, som aldrig har lagt skjul på, at han gerne vil være EU-kommissær, tager imod udtalelsen med kyshånd:
"Jeg er meget glad for det indlæg, men har i øvrigt ingen kommentarer," siger han.
Hos de Konservative løfter formand Lene Espersen imidlertid sløret for, at skønt det formelt er statsministeren, som udpeger ny kommissær for Danmark, så er det med Lars Løkke Rasmussen på posten modsat dengang Anders Fogh var statsminister nu en beslutning, som reelt også hun som økonomi- og erhvervsminister er medbestemmende om.
"Det er noget, statsministeren og jeg finder ud af," siger Lene Espersen til Jyllands-Posten.