Røgfrit EU gået på grund: Bulgarien fortrød rygeforbud en uge før start

Bulgarian Parliament Abolishes Full Smoking BanEndnu et tidligere kommunistisk EU-land har trodset anbefalingerne fra forbudslobbyen i WHO & EU, og...

Klaus K,

25/05/2010

Bulgarian Parliament Abolishes Full Smoking Ban

Endnu et tidligere kommunistisk EU-land har trodset anbefalingerne fra forbudslobbyen i WHO & EU, og har droppet at indføre rygeforbud, som vi kender det her i landet - nemlig Bulgarien. Alt tyder nu på, at WHO & EU’s store forkromede plan om et røgfrit EU er gået på grund indtil videre.

Parlamentet i Sofia havde ellers oprindelig valgt at følge WHO & EU’s krav om totalt rygeforbud, som skulle begynde 2. juni 2010. Men af frygt for negative effekter for økonomien i den bulgarske serveringsbranche og i turisterhvervene, fremsatte regeringspartiet GERB imidlertid et kompromis lige før pinse, som blev gennemført i parlamentet med stort flertal.

Herefter bliver alle bulgarske restauranter, cafeer og barer under 50 m2 fritaget fra rygeforbud, mens alle natklubber og diskoteker er fritagne. Til gengæld er unge under 18 forment adgang på steder uden rygeforbud. Større serveringssteder skal oprette røgfrie faciliteter, men har frie hænder til at installere opdelte ryge- og ikke-ryge afdelinger, og dette princip gælder også de bulgarske arbejdspladser. Endvidere vil der være rygeområder på alle bulgarske togstationer, lufthavne, havne og busterminaler.

Øst-demokratier lader sig ikke tromle af WHO & EU

Bulgarien lægger sig dermed på linie med en række andre østeuropæiske EU-lande, fx. Polen, Slovakiet og Tjekkiet, som i modsætning til mange vesteuropæiske lande har trodset kravene fra forbudslobbyen i WHO & EU om en hård kurs imod rygning. De har i stedet indført milde rygelove, baseret på en høj grad af frivillighed. Rumænien og Ungarn har trods mange WHO & EU-opfordringer ikke indført rygelove.

Det er karakteristisk, at det netop er de unge demokratier i de tidligere kommuniststater, der ikke lader sig tromle ned af krav om forbud fra de overnationale institutioner. Dertil står erindringen om Sovjetunionens overherredømme 1945-89 formentlig for tydeligt.

Det hører med i billedet, at det hidtil ikke har været muligt at konstatere forbedret sundhedstilstand i de lande i verden, der allerede har indført rygeforbud - heller ikke i Danmark - trods forbudslobbyens påstande om, at rygeforbud giver færre indlæggelser med hjertetilfælde.

Til gengæld vokser evidensen for, at rygeforbud har en negativ effekt på serveringsbranchens omsætning. Dette har man særligt kunne mærke i lande med totalforbud imod rygning - især i Irland og i England, hvor mange pubber er lukkede. Men også i Danmark, hvor den negative virkning dog er mildere, pga den danske 40 m2 undtagelsesregel.

Kilde: