Rød front: bekæmp det private ”uvæsen” fordi det er PRIVAT

Det er efterhånden en offentlig kendt hemmelighed, at rød stue ønsker de private aktører i behandlingssystemet derhen, hvor peberet gror

Villy O. Christensen,

25/02/2011

Det er efterhånden en offentlig kendt hemmelighed, at rød stue ønsker de private aktører i behandlingssystemet derhen, hvor peberet gror. Men nu er socialisternes massehysteri gået over gevind i sådan en grad, at snusfornuften er røget fløjten.

1)    Dansk Sygeplejeråd advarer medlemmerne om at gå ned på deltid, sådan som de hårdt pressede privathospitaler opfordrer dem til for at få styr på økonomien – uanfægtet at det samme har pågået i årevis på de offentlige sygehuse


DSR: Sygeplejersker tvunget på deltid

 http://www.dsr.dk/presse/Sider/DSR%20i%20medierne/Sygeplejersker-tvunget-p%C3%A5-deltid.aspx

Nordjyske: Flere sygeplejersker tvinges på deltid

http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/28/3793314/3/flere%20sygeplejersker%20tvinges%20p%E5%20deltid

2)    Gang på gang hører vi S og SF himle op over en postuleret overbetaling af privathospitaler, især når det handler om fedmeoperationer. Sandheden er imidlertid den, at pampervældets overboss Bent Hansen (S), der er chef for Danske Regioner, i hjemregionen Region Midtjylland, er den der har brugt flest penge af alle til fedmeoperationer på privathospitaler. Oplysninger fra Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker dokumenterer, at en Gastric Bypass operation er kr. 13.820,- billigere end den offentlige takst, hvorfor al den slidte retorik om overbetaling bør forstumme.


BPK: Fedmeoperationer forbedrer livskvaliteten
http://privatehospitaler.dk/fedmeoperationer-forbedrer-livskvaliteten/
TV2: Rigsrevisionen ser på fedmeoperationer

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-37637377:rigsrevisionen-ser-p%C3%A5-fedmeoperationer.html?fo

 

Privathospitalerne er truet på deres levebrød, som følge af regionernes modvilje til at sende patienterne videre, når de offentlige sygehuse ikke kan tilbyde udredning eller behandling indenfor de 30 dage som loven om udvidet frit sygehusvalg foreskriver. Formand for regionernes sundhedsudvalg, Ulla Astmann (S), udtaler til Berlingske, at ”de private må sætte tæring efter næring lige som alle andre”. Og det skulle komme fra en regionsrådsformand, der er forgyldt med gratis bygninger, drift og vedligehold finansieret via bloktilskud samt sygehuse fritaget for moms. Det til trods er de private hospitaler fortsat billigere end det ineffektive offentlige ”behandlingsmonopol”.


Berlingske: Privathospitaler er truet på livet
http://www.b.dk/nationalt/privathospitaler-er-truet-paa-livet

 

4)    Selv den borgerlige regionsrådsformand i Region Syddanmark (der samtidig er næstformand i Danske Regioner), Carl Holst (V), er hoppet med på Bent Hansens evindelige klagesang om, at det er det slemme private uvæsens skyld, at økonomien sejler som aldrig før på de offentlige sygehuse. Regionen har nu opsagt en yderst effektiv aftale med det private Thava, der hidtil har stået for driften af Europas mest effektive scanner på Aabenrå Sygehus. I 2009 nåede Thava 8.683 patienter på Aabenraa-scanneren, hvilket er mere end seks gange så mange patienter, som de offentlige sygehuse i snit har undersøgt samme år. Og det endda til en gennemsnitlig pris af kun kr. 2.250,- pr scanning – vel at mærke UDEN regionen havde omkostninger til drift m.m.. Alligevel opsiges aftalen, selvom intet offentligt sygehus kan udføre opgaven til samme lave pris.


Dagens Medicin: Syddanmark slukker for Europas mest effektive scanner
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2011/02/25/de-styrer-europas-mest-eff/index.xml


Sker der dødsfald på et privathospital i forbindelse med operation, medfører dette pr. automatik krav om lukning – uanfægtet at der sker et hav af ”unødvendige” dødsfald på offentlige sygehuse. Hvert år dør ca. 30.000 patienter på de offentlige sygehuse, men et initiativ fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed ”Operation Life” skal forhindre min. 3.000 ”unødvendige”dødsfald om året.

 
EkstraBladet: 35-årig døde efter simpel operation
http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1352938.ece
Kvalitetsreform: Ny Kampagne forebygger dødsfald på sygehusene
http://www.kvalitetsreform.dk/multimedia/Beth_Lilja_Pedersen.pdf

5)    Regionerne og lægerne vil have hånds- og bestemmelsesret over patienternes skæbne og behandling ud fra et økonomisk synspunkt……………den får lov til at stå ukommenteret hen.

Vi har her i landet ca. 250 ”patientforeninger” – HALLO, hvor er I henne?

Kilde: