Rivers of Blood

I mit indlæg fra i går vedrørende voldsepisoden i Netto på Nørrebro bidrog OKIN med en kort kommentar

Ikke angivet Ikke angivet,

17/06/2010

I mit indlæg fra i går vedrørende voldsepisoden i Netto på Nørrebro bidrog OKIN med en kort kommentar.

OKIN skriver til at starte med:

"Ja, vi ved alle godt at indvandrere og deres efterkommere er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne. Så indlægget her og alle de indvandrerfjendske kommentarer kan jo ikke bare have til formål at oplyse. Så hvad er formålet?"

Jeg kan ikke svare for andre end mig selv: Mit formål med indlægget er/var, via brugen af (endnu) et eksempel fra dagligdagen, at advare den danske befolkning om det blodbad som jeg mener venter forude, hvis indvandringen fra især - men ikke kun - den islamiske kulturkreds får lov til at fortsætte.

Jeg er hverken nynazist, facist, kommunist eller tilhænger af nogen som helst anden yderligtgående ideologi (hvor er jeg træt af at sige det). Intet kunne ligge mig fjernere. Jeg betragter mig selv som anti-totalitær og havde (jeg ynder at forestille mig at jeg ville have modet) været at finde blandt de mest indædte modstandsfolk under krigen. Jeg hylder det frie, demokratiske samfund, hvor alle er lige for loven. Jeg hylder det danske åndsfællesskab baseret på ligestilling og lige muligheder for alle (uanset hudfarve). Ja, hvis LA kunne finde ud af, at fremlægge en ordentlig udlændingepolitik ville jeg formentlig stemme på dem ved næste valg. Men jeg gør mig ingen forhåbninger. Tilsyneladende er det de færreste der forstår, hvori disse frastødende voldsepisoder - som der rapporteres om hver eneste dag - har sin rod.

I dagens udgave af Lokalavisen kan man således læse om to arabere der har røvet en 10-årig i Humlebæk. En 10-årig!!! Overfaldet på vej hjem fra skole af to (muslimer?) på 15-16 år. Bagfra. For en enkelt mønt. Kan det blive mere ynkeligt?

Havde set-uppet været omvendt ville der være skreget 'RACISME' udover enhver dansk avisforside i dag. Stol trygt på det. Nu var det igen-igen blot en dansker det gik ud over. Who cares?

Danmark (og resten af Europa) er på vej ud i ragnerok. Det vi ser i vores gader, er blot begyndelsen og vi bliver nødt til at indse, at mange indvandrere - læs muslimer - ganske enkelt ikke kan integreres. Det er umuligt. Man kan lige så godt forsøge at integrere olie i vand. De er ikke en del af det danske åndsfællesskab og ønsker heller ikke at være det. De er først og fremmest muslimer og islam er i sin basis ikke integrerbar i et sekulært demokrati. De to ting er i sig selv modstridende. 

Jeg frygter, at vi i øjeblikket ser Enoch Powells Rivers of Blood profeti (der dog ikke handler specifikt om muslimer men om immigration generelt) fra 1968 - og som jeg linker til her - er på vej til at gå i opfyldelse. Desværre. Men det jeg oplever i vores gader, kan jeg ikke længere betegne som andet end terror der reelt er at sammenligne med forstadier til krig. Ked af det, men det er sådan jeg oplever det.

"Now we are seeing the growth of positive forces acting against integration, of vested interests in the preservation and sharpening of racial and religious differences, with a view to the exercise of actual domination, first over fellow-immigrants and then over the rest of the population. The cloud no bigger than a man's hand, that can so rapidly overcast the sky, has been visible recently in Wolverhampton and has shown signs of spreading quickly."

OKIN skriver til sidst:

"Og igen til OBO: hvordan kan du tillade at din glimrende side, som du har lagt rigtigt meget godt arbejde i, bliver kapret af folk med de mest antiliberale holdninger uden for EL?"

Hertil kan jeg kun sige: Jeg har ingen intentioner om at 'kapre' OBO's side. Ej heller har jeg den mindste ambition om, at ødelægge 'en glimrende side med antiliberale holdninger'. Jeg mener, at jeg med mine indlæg forsøger at gøre opmærksom på, at vi er i svær fare for at miste netop vores liberale (ikke liberalt nok efter min mening) samfund, hvis vi fortsætter denne diskurs. Jo mere fragmentering af samfundet, jo mere mistillid og jo mindre frihed.

OBS: Hvis OBO giver udtryk for, at han ikke ønsker mine indlæg, så er jeg den der er tjekket ud øjeblikkeligt. Stol på det!