Ritzaus underlødige dækning af Palæstina konflikten

Ritzaus Bureaus dækning af israelske styrkers  'drab' på seks palæstinensere er en notorisk men efterhånden rutinepræget journalistisk skamplet

Jeppe Juhl,

26/12/2009

Ritzaus Bureaus dækning af israelske styrkers  'drab' på seks palæstinensere er en notorisk men efterhånden rutinepræget journalistisk skamplet.

Værst af alt: Skampletten kopieres monomant og ukritisk af stort set samtlige danske netaviser. Med ensidige citater fra palæstinensiske kilder (de er iøvrigt notorisk altid ekstremt tvivlsomme) beskrives angrebene som uprovokerede, hvilket er fuldstændig i strid med elementære kendsgerninger. Kendgerninger som en 4. klasses folkeskoleelev kan finde ved at søge på nettet.

Jeg synes iøvrigt det er tragikomisk at overvære, hvor bestyrtede de er i den arabiske verden over det koldblodige 'jødiske drab'  på tre muslimer, når man tager i betragtning, hvor kolossal tavsheden er, når shiitter springer sunnier i luften eller omvendt?

Det hele bunder naturligvis i den glødende og opdyrkede antisemitisme, der præger den arabiske verden. En systematiseret antisemitisme, som der findes så mange dokumenterede eksempler på, at jeg ikke gider trætte dette begavede forum med eksempler.

Kilde: