Hvis ikke en stor del af de tusindvis af ufaglærte danskere får en uddannelse, så vil de stå uden for arbejdsmarkedet om få år. Derfor skal Danmark i gang med en stor uddannelsesindsats nu.
Det siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen. Han roser S-SF for forslaget om, at 40.000 ufaglærte skal have en uddannelse frem mod 2020.