Rigsadvokat: Våben skal koste hårdere straf

Der er faldet 32 domme siden sommer, da der blev indført minimumsstraf på et års fængsel for ulovlig våbenbesiddelse

Morten Løfberg,

28/11/2009

Der er faldet 32 domme siden sommer, da der blev indført minimumsstraf på et års fængsel for ulovlig våbenbesiddelse. Men folk, der går med skarpladt pistol på gaden, straffes i nogle tilfælde for mildt i forhold til folk, der f.eks. har et gammelt ulovligt våben liggende hjemme i skuffen, mener rigsadvokaten, som derfor vil have to sager prøvet i Højesteret.