Århus bruger skattekroner på at få flere kvinder i byrådet

Ingen partier i Århus forbyder kvindelige medlemmer, og ingen partier har kønskvoter, der favoriserer mandlige kandidater

Slettet Bruger,

24/10/2008

Ingen partier i Århus forbyder kvindelige medlemmer, og ingen partier har kønskvoter, der favoriserer mandlige kandidater. Alligevel mener et enigt byråd, det er et demokratisk problem, at få egnede, kvindelige kandidater stiller op til byrådsvalgene. Og derfor vil man i tiden indtil næste kommunalvalg i november 2009 søsætte "en række initiativer, der lægger op til frugtbar dialog og livlig debat om kvinder i kommunalpolitik", fremgår det af kommunens hjemmeside.

"Formålet er, at flere interesserede får mulighed for og lyst til at stille op til byrådet, så vi får en mere ligelig kønsfordeling på opstillingslisterne ved de kommende kommunalvalg," lyder der endvidere på hjemmesiden, der også løfter sløret for det program, der skal skaffe mere østrogen i århusiansk politik.

Programmet byder blandt andet på en foredragsrække om kvindestemmeretten, en kort teaterforestilling om kvindestemmeretten henvendt til de unge og en undersøgelse af kvinders muligheder og barrierer i kommunalpolitik, inden initiativet rundes af med en såkaldt opmærksomhedskampagne om, "hvor vigtigt det er at få alle -også kvindernes - stemme frem i kommunalpolitik".

[email protected]



Kilde: