En borgerlig på t-shirten? Ikke i min levetid!

Kapitalismen er ikke ond, siger Jacob de Lichtenberg, og han har da fuldstændig ret

xxxxxx Ikke angivet,

06/11/2009

Kapitalismen er ikke ond, siger Jacob de Lichtenberg, og han har da fuldstændig ret. Men hvorfor er det så stadig tusind gange mere cool at rende rundt med en t-shirt med Che Guevara end med .... ja, hvem?

Vaclav Havel og Lech Walesa? Tjo, de to satte da noget på spil for deres landsmænds frihed, men denne verdens allerfattigste, dem der lider under arkaisk godsejervælde, moderne slaveri, undertrykkelse, krig og elendighed - hvilke borgerlige står frem som deres forkæmpere?

Generelt er borgerlige i den brede offentlighed mere associeret med støtte til brutale undertrykkere og kyniske imperialister, end med kamp mod samme, og det er nok grunden til, at den professionelle revolutionære Che Guevara har fået evigt liv på den vestlige ungdoms maver.

Snarere er det ærkeborgerlige, der kaster skylden på ofrene - dumme og præget af underlegen kultur og gener som de er - der kommer i medierne med deres vås. Man kan ikke nævne blot én borgerlig der på samme måde som Che Guevara står frem som global arbejderklassehelt.

Allieret med undertrykkerne, på samme side som imperialister, godsejere og våbenproducenter - så bliver det s'gu aldrig en borgerlig arbejderklassehelt der kommer på maverne af de coole studenter.

Kilde: