Årets ikke-debat

Vi har i min generation fået tudet ørerne fulde af, at fostre ikke er liv, og at kvinder har ret til at bestemme over deres egen krop - og at alle...

Ikke angivet Ikke angivet,

03/01/2013

Vi har i min generation fået tudet ørerne fulde af, at fostre ikke er liv, og at kvinder har ret til at bestemme over deres egen krop - og at alle, der mener noget andet, er onde fundamentalister.


I oktober fik vi så præsenteret nyheden om, at danskboende forældre får foretaget kønsaborter:
Viser scanningen i 14. uge, at de venter en pige, tager nogle forældre til Sverige og får fjernet fostret. Og endnu værre: I nogle tilfælde giver det danske abortankenævn tilladelse til at fjerne det uønskede pigefoster herhjemme.
Tilladelserne gives, som det hed i pressen, »primært til kvinder med anden etnisk baggrund end dansk«, der ønsker at »sikre familien et mandligt overhoved«. At kvinder har retten over deres egen krop. indebærer i dag retten til at aflive fremtidige kvinder.

Værsgo: En gammel feministisk mærkesag møder det multikulturelle samfund. og taberne bliver - kvindekønnet.Nyheden affødte forfærdelse og afsky, men så døde den uden at der blev rejst krav om at sætte en stopper for barbariet.