I 2010 udkom Oberst Lars Møllers bog":VI SLÅR IHJEL,og lever med det." der rejste problemet om psykologiske kampskader i forsvaret.Man havde hidtil gemt det væk,idet man fra officielt hold ikke rigtigt vidste,hvordan man skulle takle problemet.Medierne tog stoffet op,og historierne væltede frem,om manden i skoven,om tragiske hændelser med veteraner,hvis temperament kogte over med tragiske resultater til følge.Jeg har haft et par indlæg her som en slags indledning.Nu vil jeg fortælle historien om veteranernes største problem.PTSD,Post Traumatisk Stress Disorder.En tragedie,når den rammer,men ikke helt ude på de yderste "nagler" hver gang.
Jeg er klar over,at jeg begiver mig ind på øretævernes holdeplads,men jeg har en god balast.Jeg er selv veteran med ret til blå baret:Tyskland 1948 og 53.Jeg har oblevet en traumatisk hændelse under krigen:Nov 1944 og jan:45.Jeg har den bedste kilde:Lars Møllers bog,baseret på tilstedeværende kilder i 2008-10 samt et panel på 300 veteraner.Jeg har een reference til den bog.Slår man den op får man henvisnid til 1022 kilde-henvisninger.God fornøjelse.(Bogens ref. 924)
Når man som soldat har været udstationeret i krævende og livsfarlige operationer og kommer hjem,siger kilderne-og dette er naturligvis gennemsnits tal-at 85 % vil ha det fint,flere af dem stærkere ,end da de drog ud.15 % vil have psykologiske problemer ,som bør behandles og 5 % vil have risiko for at pådrage sig PTSD.Det er disse 5 % ,jeg vil koncentrere mig om her.I uddrag på vores væg i Face Book "under bogens" titel,har jeg over flere gange påvist de mest almindelige symptomer på PTSD.
"Desværre" kan man normalt ikke se på personen,at han/hun er ramt,som hvis man har mistet et lem,et synlig skade eller lignende,men skaden kan ligge gemt internt i hjernen,og kan pludselig dukke op.Man kan håbe på,at symptomerne kan regisreres inden en 6 måneders periode,men mange gange kan det tage år,inden lidelsen pludselig viser sig.Derfor har det offentlig sociale system meget store problemer med at skelne normale "snydere" i systemet med PTSD-ramte,selv om de har diagnosen. De fleste sagabehandlere ignorerer diagnosen,ved at indkalde dem til jobprøvning m.v.Hver gang afbryder man en behandlingssituation.Man fjerner deres sociale ydelser,(for snyd).De har en fornemmelse af,at deres ersstatningansøgninger af samme grund.De har det ikke godt,og det drejer sig "kun" om mellem 125 og 200 personer.Det kan vi ikke være bekendt.
Hærens Konstabel og Korporals Forening foreslår,at socialloven ændres,så ramte får "Fred for det offentlige" i en periode i fem år,som en førtidpension,der så kan tages op.Det vil løse et kæmpe problem.Palle Nielsen fra Det Sociale System mener,at det et er vigtigt på dette område.Man oplever,at PTSD-ramte afvises på de psykiatriske skadestuer og presses i jobafprøvning,fordi det sociale system ikke kender meget til netop denne skade.Jeg har personlig mødt ulykkelige mennesker,der har det meget slemt efter systemets behandling af dem.Personerne kan man kontakte på veteranhjemmene rund i landet:Fredericia,Ålborg og Frederiksberg.
