LEDER: Den anden meningsmåling indenfor den seneste måned viser nu, at danskerne er tæt på at ville give magten til et rent rødt flertal på Christiansborg. Socialdemomkraterne, SF og Enhedslisten står til at få 49,6 pct. af stemmerne, meddeler Jyllands-Posten.
Målingen vil utvivlsomt blive udlagt som en enorm sejr for Socialdemokraternes statsministerkandidat, Helle Thorning-Schmidt, men reelt er den et mareridtsscenarie for hende. For hvis de Radikale ikke er nødvendige for at skaffe flertal for en rød regering, så tvinges Socialdemokraterne til at gennemføre deres egen økonomiske politik til punkt og prikke. De Radikale kan ikke bruges som undskyldning for, at en Thorning-regering beklageligvis ikke kan fortsætte den uhæmmede vækst i de offentlige udgifter, hvis Enhedslisten og SF står parate til at levere flertallet.
Hos Socialdemokraterne spiller man højt spil med landets fremtid. Man ved reelt godt, at det ikke er økonomisk holdbart med fortsat høje vækstrater for de offentlige udgifter - man lover det bare til vælgerne alligevel, fordi man mener, det er populært. Og fordi man ved, at de Radikale efter et valg vil kræve en anden politik til gengæld for at pege på Helle Thorning-Schmidt som statsminister. "Vi beklager," kan fremtidens finansminister, Henrik Sass Larsen, så sige efter forhandlingerne i regeringen, "vi socialdemokrater ville gerne have brugt flere penge, men regeringen skal jo kunne tælle til 90 mandater, og det her var, hvad vi kunne komme igennem med i samarbejdet med de Radikale".
Kan der dannes en rød regering uden om de Radikale, så forsvinder den undskyldning, og Socialdemokraterne vil være nådesløst overladt til deres helt egen overbudspolitik. Stakkels, stakkels Helle Thorning-Schmidt, der i så fald vil gå over i historiebøgerne, som statsministeren, der skaffede Danmark græske tilstande på halsen.
Målingen vil utvivlsomt blive udlagt som en enorm sejr for Socialdemokraternes statsministerkandidat, Helle Thorning-Schmidt, men reelt er den et mareridtsscenarie for hende. For hvis de Radikale ikke er nødvendige for at skaffe flertal for en rød regering, så tvinges Socialdemokraterne til at gennemføre deres egen økonomiske politik til punkt og prikke. De Radikale kan ikke bruges som undskyldning for, at en Thorning-regering beklageligvis ikke kan fortsætte den uhæmmede vækst i de offentlige udgifter, hvis Enhedslisten og SF står parate til at levere flertallet.
Hos Socialdemokraterne spiller man højt spil med landets fremtid. Man ved reelt godt, at det ikke er økonomisk holdbart med fortsat høje vækstrater for de offentlige udgifter - man lover det bare til vælgerne alligevel, fordi man mener, det er populært. Og fordi man ved, at de Radikale efter et valg vil kræve en anden politik til gengæld for at pege på Helle Thorning-Schmidt som statsminister. "Vi beklager," kan fremtidens finansminister, Henrik Sass Larsen, så sige efter forhandlingerne i regeringen, "vi socialdemokrater ville gerne have brugt flere penge, men regeringen skal jo kunne tælle til 90 mandater, og det her var, hvad vi kunne komme igennem med i samarbejdet med de Radikale".
Kan der dannes en rød regering uden om de Radikale, så forsvinder den undskyldning, og Socialdemokraterne vil være nådesløst overladt til deres helt egen overbudspolitik. Stakkels, stakkels Helle Thorning-Schmidt, der i så fald vil gå over i historiebøgerne, som statsministeren, der skaffede Danmark græske tilstande på halsen.
