Regionernes ansvar – eller hvad?

Emnet decentral kompetence og ansvar på sundhedsområdet drøftes helt naturligt i forbindelse med sygehusplanlægning og ikke mindst omkring etableringen af såkaldte supersygehuse. De fem regioner i Danmark har alle udarbejdet sygehusplaner. Disse er vurderet af et ekspertpanel, kaldet Erik Juel udvalget. Bl.a. blev Region Sjælland’s plan forkastet. Simpelthen fordi den ikke harmonerede med Sundhedsstyrelsens og dermed statens opfattelse af placering og indhold. Regionen havde ikke villet forstå centraliserings- og koncentrationsmantraet. I Økonomiaftalen mellem Danske Regioner og Regeringen for 2010 hedder det, at regionerne er ansvarlige for at løfte sundhedsområdet og sikre borgerne sygdomsbehandling af høj kvalitet. Regionsdannelsen har styrket grundlaget for en samlet indsats, der giver den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne og giver kvaliteten et markant løft. En væsentlig del af opgaven er at sikre sammenhæng og styring af aktiviteten i det regionale sundhedsvæsen under ét, der i dag omfatter aktivitet hos de offentlige sygehuse, de private sygehuse og klinikker, de praktiserende læger og speciallæger og en række øvrige praktiserende sundhedspersoner. Det kan nok være at regionerne er ansvarlige, men de har ingen indflydelse. Det er ellers en retsstatslig norm, at netop ansvar og indflydelse skal følges af og er uløseligt sammenbundet. Men det gælder ikke sygehusplanlægning. Jeg er indifferent i forhold til hvem der bestemmer i det danske sundhedsvæsen, blot at ansvar og indflydelse følges af. Det gør det ikke i dag og det må der gøres noget ved. Det behøver ikke nødvendigvis betyde regionernes endeligt. De har jo ifølge Statsministeren leveret varen og præsterer årligt produktivitetsforbedringer og dermed en bedre udnyttelse af hver en krone der postes i sygehusvæsenet.