I dag fremlægger regeringen en energistrategi med en stor satsning på biomasse.
En af de grundlæggende piller i regeringens klima- og energistrategi vakler.
En ny rapport fra tænketanken Concito underminerer den store satsning på biomasse af træ, som klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) vil præsentere i dag.
Rapporten viser, at den planlagte erstatning af kul med træ langtfra er så klimavenlig, som man hidtil har troet – og som regeringen baserer sine regnestykker på.
»Brug af træ som biomasse er ikke CO2-neutral og kan på kort sigt være mere klimaskadelig end kul. Det er en bombe under regeringens klimamål«, siger Thomas Færgemann, direktør i Concito.
Vilhave kul udfast i 2030
Concitos vurdering bakkes op af en nylig rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der kommer til samme konklusion: Kun biomasse baseret på affald er CO2-neutralt, halm er næsten lige så godt, mens træ i klimasammenhæng kan være endnu mere sort end kul.
Politiken erfarer, at regeringen vil have udfaset kul i 2030 og nedbragt kul med 65 procent allerede i 2020. Kullet skal i vidt omfang erstattes af biomasse, hvis andel af den samlede energiforsyning i dag er 11 procent, men ifølge Politikens oplysninger skal mere end fordobles i de kommende årtier.
Et nyt træ er mange år om at vokse op
Træ udgør i dag næsten halvdelen af den danske biomasse, og det har hidtil været tanken, at langt det meste ekstra biomasse i de kommende år skal komme fra træpiller, fordi det er klart lettest at putte i kraftværkerne.
Men et træ har i sin levetid optaget masser af CO2, som udledes, når det afbrændes. Og da et nyt træ er mange årtier om at vokse op, kan der ifølge en canadisk rapport gå op til 38 år, før træbiomasse giver positiv klimaeffekt.
