Hvis der er en sektor hvor regeringens kick-start burde have en markant positiv effekt - ikke mindst ifølge regeringens egne udmeldinger - så er det bygge- og anlægssektoren. Problemet er bare, at man ikke her har oplevet det store boost.
Dansk Byggeri forudser at mellem 5.000 og 6.000 håndværkere, funktionærer og mestre i bygge- og anlægsbranchen vil miste jobbet næste år. Hvis denne sorte forudsigelse holder vil den samlede beskæftigelse ryge ned på 136.000-137.000 arbejdspladser. Det betyder at der næste år vil være 25.000 færre byggejob end før finanskrisen – og hele 55.000 færre job end i rekordåret 2007.
Regeringen har sparket økonomien i stå i stedet for at sparke den igang. Der er næppe tvivl om at regeringen vil mene at der kommer en god løsning i skikkelse af en synlig effekt "i morgen", men spørgsmålet er om vi kan vente på det?