Regeringen gambler med andres økonomi

Det er især slemt, fordi det er de lavestlønnede, regeringen gambler med

May-Britt Kattrup,

08/02/2015

Det er især slemt, fordi det er de lavestlønnede, regeringen gambler med. På deres vegne siger Corydon lige så flot, at de hellere skal undvære 20.000 kroner om året, fordi han mener, at det er vigtigere for dem, at Danmark er det fjerde mest lige land i stedet for det ottende, stadig mere lige end Sverige. Hvis man gik ud og spurgte dem i morgen, kunne jeg forestille mig, at man fik et andet svar.

Og hvad med fremtiden? Hvordan skal der blive råd til velfærd, hvis vi fortsætter som vi plejer? Danmark er gået fra at være det femte rigeste land til en tyvende plads. Vi har haft lavere vækst siden krisen end vores naboer, og lavere end gennemsnittet for EU. Og næste år er underskuddet 80 mia.kr.

Hvis vi skifter "plejer" ud med LAs plan, vil vi opnå netto 124.000 flere arbejdspladser, og vi bliver 108 mia.kr. rigere. Planen er finansieret og giver et overskud på 2,5 mia.kr. Danmark vil stadig være mere lige end Sverige og stadig have en kæmpestor offentlige sektor, den tredjestørste.

Der er der ikke meget eksperiment i. Til gengæld er der forbedringer over hele linjen.

Kilde: