Røde Kors kendte til kriminelle indtrængere

Ledelsen i Center Sandholm har intet gjort for at beskytte de sårbare beboere i asylcentret mod kriminelle og narkohandlere, der trænger ind i lejr...

Jesper Ørsted,

07/12/2012

Ledelsen i Center Sandholm har intet gjort for at beskytte de sårbare beboere i asylcentret mod kriminelle og narkohandlere, der trænger ind i lejren, selv om Røde Kors har kendt til det omfattende problem i årevis.

Lejren har i flere år været plaget af ubudne gæster, der forcerer hegnet rundt om lejren for at komme ind. Og indtrængerne har skabt stor utryghed i lejren, da en del af dem er kriminelle og narkohandlere.