De fleste amerikanske vælgere mener, at de i det mindste er lidt vigtigt at Kongressen vedtager store energilove målrettet reduceringen af global opvarmning i år - så længe det koster dem mere i skatter og forøger deres pris på forbrug.
Men en ny Rasmussen rapport rapporterer, at en national telefonisk undersøgelse viser, at mens 39% af vælgerne favoriserer store udgifter målrettet reduceringen af global opvarmning, så modsætter 40 % sig dette. Yderligere 21% er uafklarede.
40% mener, at store energi udgifter målrettet reduceringen af global opvarmning vil skade økonomien. 34 % siger, at en sådan regning vil hjælpe økonomien, og 15% siger, at den ingen betydning vil have.
Vælgerne er også meget i tvivl om, hvor effektiv lovgivning om global opvarmning vil være. 38% af vælgerne siger, at det gennem regeringens handlinger er muligt signifikant at reducere global opvarmning. 42% mener ikke, at dette er sandt. 20% er ikke sikre.
Alligevel anser 55% af vælgerne vedtagelsen af en eller anden form for lovgivning i år for i det mindste lidt vigtig. 42% er uenige. Disse tal inkluderer 33%, der siger, at den er meget vigtig, og 22% der siger, at den overhovedet ikke er vigtig.
Dog, 56% af alle vælgere siger, at de ikke er villige til at betale noget som helst yderligere i skat og forbrug for at generere renere energi og bekæmpe global opvarmning. Dette niveau af opposition forbliver uændret i forhold til juli sidste år.
19% er villige til at betale yderligere $100 om året i skat og forbrug, mens kun 18% er villige til at betale $300 eller mere årligt.
Demokratiske og republikanske positioner vedrørende alle disse spørgsmål er spejlbilleder af hinanden.
Eksempelvis 66% af demokraterne favoriserer store energiudgifter målrettet reduceringen af global opvarmning. 63% af republikanerne modsætter sig dette. Blandt politisk utilknyttede vælgere er 33% for lovgivningen og 48% modsætter sig lovgivningen.
65% af vælgerne i præsidentens parti siger, at store energiudgifter vil hjælpe økonomien, men 61% af republikanerne og 51% af de politisk utilknyttede siger, at det vil skade økonomien.
63% af demokraterne mener, at det er muligt for en interagerende regering signifikant at reducere global opvarmning. Et identiske antal republikanere på 63% er uenige, ligeledes er flertallet på 49% af politisk utilknyttede vælgere.
Forkellene mellem de almindelige vælgere og den politiske elite om spørgsmålet er lige så forskellig, med sidstnævnte som stærke fortalere for en stærk lovgivning imod global opvarmning.
Amerikanere er i disse tider i almindelighed en smule mindre optaget af global opvarmning, men 87% af demokraterne mener, at lovgivning i år er vigtig. 69% af republikanerne har det anderledes. Vælgere uden politisk tilknytning med nogen af partierne er næsten ligeligt delt på spørgsmålet.
59% af amerikanerne mener nu, at der er betydelige uenigheder indenfor det videnskabelige samfund omkring global opvarmning, tiltaget 7% siden december lige efter den såkaldte "Climategate" skandale involverende bearbejdet eller bevidst skjulte videnskabelige beviser brød løs.
Den forøgede skepsis omkring videnskabelig forskning vedrørende global opvarmning er konsistent med tendenser fundet i andre undersøgelser om grunden til klimaforandringer. I april 2008 bebrejdede 47% af vælgerne menneskelig aktivitet for global opvarmning, mens kun 34% anså langsigtede planetare tendenser som årsagen. Siden da er resultatet vendt om, så langsigtede planetare tendenser nu ses som hovedskylden for global opvarmning. Alligevel fortsætter internationale ledere, inklusive præsident Obama, med at arbejde på en FN sponseret traktat målrettet reduceringen af den menneskelige aktivitet, som de mener skal bebrejdes for den globale opvarmning.
Overordnet rangerer onkring 11% af vælgerne Kongressen´s arbejdspræstation som god eller fremragende.
Men en ny Rasmussen rapport rapporterer, at en national telefonisk undersøgelse viser, at mens 39% af vælgerne favoriserer store udgifter målrettet reduceringen af global opvarmning, så modsætter 40 % sig dette. Yderligere 21% er uafklarede.
40% mener, at store energi udgifter målrettet reduceringen af global opvarmning vil skade økonomien. 34 % siger, at en sådan regning vil hjælpe økonomien, og 15% siger, at den ingen betydning vil have.
Vælgerne er også meget i tvivl om, hvor effektiv lovgivning om global opvarmning vil være. 38% af vælgerne siger, at det gennem regeringens handlinger er muligt signifikant at reducere global opvarmning. 42% mener ikke, at dette er sandt. 20% er ikke sikre.
Alligevel anser 55% af vælgerne vedtagelsen af en eller anden form for lovgivning i år for i det mindste lidt vigtig. 42% er uenige. Disse tal inkluderer 33%, der siger, at den er meget vigtig, og 22% der siger, at den overhovedet ikke er vigtig.
Dog, 56% af alle vælgere siger, at de ikke er villige til at betale noget som helst yderligere i skat og forbrug for at generere renere energi og bekæmpe global opvarmning. Dette niveau af opposition forbliver uændret i forhold til juli sidste år.
19% er villige til at betale yderligere $100 om året i skat og forbrug, mens kun 18% er villige til at betale $300 eller mere årligt.
Demokratiske og republikanske positioner vedrørende alle disse spørgsmål er spejlbilleder af hinanden.
Eksempelvis 66% af demokraterne favoriserer store energiudgifter målrettet reduceringen af global opvarmning. 63% af republikanerne modsætter sig dette. Blandt politisk utilknyttede vælgere er 33% for lovgivningen og 48% modsætter sig lovgivningen.
65% af vælgerne i præsidentens parti siger, at store energiudgifter vil hjælpe økonomien, men 61% af republikanerne og 51% af de politisk utilknyttede siger, at det vil skade økonomien.
63% af demokraterne mener, at det er muligt for en interagerende regering signifikant at reducere global opvarmning. Et identiske antal republikanere på 63% er uenige, ligeledes er flertallet på 49% af politisk utilknyttede vælgere.
Forkellene mellem de almindelige vælgere og den politiske elite om spørgsmålet er lige så forskellig, med sidstnævnte som stærke fortalere for en stærk lovgivning imod global opvarmning.
Amerikanere er i disse tider i almindelighed en smule mindre optaget af global opvarmning, men 87% af demokraterne mener, at lovgivning i år er vigtig. 69% af republikanerne har det anderledes. Vælgere uden politisk tilknytning med nogen af partierne er næsten ligeligt delt på spørgsmålet.
59% af amerikanerne mener nu, at der er betydelige uenigheder indenfor det videnskabelige samfund omkring global opvarmning, tiltaget 7% siden december lige efter den såkaldte "Climategate" skandale involverende bearbejdet eller bevidst skjulte videnskabelige beviser brød løs.
Den forøgede skepsis omkring videnskabelig forskning vedrørende global opvarmning er konsistent med tendenser fundet i andre undersøgelser om grunden til klimaforandringer. I april 2008 bebrejdede 47% af vælgerne menneskelig aktivitet for global opvarmning, mens kun 34% anså langsigtede planetare tendenser som årsagen. Siden da er resultatet vendt om, så langsigtede planetare tendenser nu ses som hovedskylden for global opvarmning. Alligevel fortsætter internationale ledere, inklusive præsident Obama, med at arbejde på en FN sponseret traktat målrettet reduceringen af den menneskelige aktivitet, som de mener skal bebrejdes for den globale opvarmning.
Overordnet rangerer onkring 11% af vælgerne Kongressen´s arbejdspræstation som god eller fremragende.
