Rand Paul stiller i nedenstående links et af de vigtigste spørgsmål inden for moderne krigsførelse i sin næsten 13 timer lange filibuster i det amerikanske senat.
Rand Paul, søn af mere kendte Ron Paul, talte i 13 timer om, hvorvidt USA kan bruge droner til at angribe amerikanere og om man kan angribe på amerikansk jord. Undervejs rejste han spørgsmål som hvor grænsen mellem kombattant og non-kombattant går, og hvilke regler, der egentlig er gældende, for droneangreb – i USA og i udlandet.
Man kan synes, hvad man vil, om Paul og hans libertære politik, men spørgsmålet om civile rettigheder, grænsen mellem civile og kombattanter og den manglende afgrænsning af reglerne for krig med droner er et af de vigtigste områder i nyere international og militær politik. Netop denne afsøgning af rettigheder og grænser for krigsførelse gjorde Pauls tale til et af de mest tweetede emner samme dag, ligesom der var støtte fra græsrødder på både højre og venstre side af det politiske spektrum.
Debatten har været undervejs i den akademiske verden et stykke tid, men der er endnu ikke udarbejdet åbne, klare retningslinier for, hvorledes droner må og ikke må bruges – og netop dette er baggrunden for Pauls vigtige spørgsmål.
Link til den første af de 13 timer (resten findes blandt linkene i højre side på youtube)
http://www.youtube.com/watch?v=4MwjvOxSgic