Interessant artikel fra RÆSON, der belyser en central problematik i mediernes generelle dækning af klimaforhandlingerne. Talsmænd for forskellige NGO'er kommer som oftest til orde på bekostning af eksperter:
Universitetseksperter bliver ofte brugt, når komplicerede størrelser som naturvidenskab og politik skal forklares i medierne. Men under COP15 var billedet et andet. Her var det ofte journalister, kommentatorer og NGO-talsmænd, der skulle forklare, fx hvorfor politikerne ikke handlede, når isen på Grønland smelter. Især brugen af NGO-talsmænd er interessant. De erstattede ofte eksperterne, fordi de i modsætning til disse havde adgang til Bella Center, og derfor kunne fungere som førstehåndskilder – trods det faktum, at de til tider talte organisationens sag frem for at komme med objektive svar.
Så selvom retorikken har ændret sig fra, at det er "sidste chance for at redde klimaet", til at en sådan forventning "ville være naivt", tyder meget altså alligevel på at mediedækningen på ny vil have slagside til en uhensigtsmæssig politisering frem for at forholde sig til videnskabelige diskussioner og ekspertudsagn.
