Taget med bukserne nede i færd med at gøre det onde
Skulle dette være et "informeret samtykke"
Cookies på radikale.dk
På radikale.dk bruger vi primært cookies til webanalyse, der kan hjælpe os til at forbedre hjemmesiden. Hvis du er medlem af Radikale Venstre, har du mulighed for at logge ind på hjemmesiden, og her hjælper cookies os for eksempel med at give dig adgang. Cookies hjælper også vores annoncepartner med at forbedre vores annoncering, så vi kan vise de kampagner, der er mest relevante for den enkelte bruger.
Aha - vi taler "Googlesk" her. Du "hjælper vores annoncepartner" - fordi det er "relevant for den enkelte bruger".
Det betyder altså på jævnt dansk, at du hermed har givet samtykke til at de Radikale må registrere og sælge sensitive persondata om dine politiske forhold og antagelser til en ukendt amerikansk 3. parts tracking og profilleringsmaskine, der spammer dig på fremmede websites med individuelt tilpassede budskaber, når du er mindst opmærksom herpå.
Herunder at samme stærkt invasive overvågningstjeneste kan bruge sensitive persondata til hvad som helst - herunder at sælge dig videre til et andet parti, som er villige til at betale Google mere.
For god ordens skyld, så drejer kampagnen sig ikke om medlemmer af partiet, men de 300.000 primært ikke-medlemmer, som man målretter den individuelle kampagne imod. Ifølge denne, så har de Radikale kun et sted mellem 5.000 og 10.000 parti medlemmer
Crash & burn - taget med fingrene i kagedåsen - og selv efter at være blevet taget med bukserne nede i gang med at gøre det onde med potentielle vælgere, vil de ikke engang indrømme det.
Er det stilen hos et regeringsparti?
SKAM JER