Radikale angriber Helle Thorning om udlændinge

Mens man lige havde fået den opfattelse, dels at oppositionen var gået i selvvalgt koma, således at regeringen kunne fortsætte deres elefantdans i ...

Christian_Melgaard

22/06/2011

Mens man lige havde fået den opfattelse, dels at oppositionen var gået i selvvalgt koma, således at regeringen kunne fortsætte deres elefantdans i den politiske glasbutik og dels at pressen havde besluttet at ignorere enhver hændelse, som kunne antyde bare de mindste problemer i rød blok, så vågner de Radikale pludseligt op i en af deres febervildelser, hvor de angriber Helle Thorning.

"S-formanden siger ét og gør noget andet" lyder det fra vennerne i de Radigale, der undrer sig over at S og SF vil stemme for regeringens stramning af udvisningsreglerne, når Thorning for 6 måneder siden afgav et løfte om at ophøre med at stramme udlændingeloven.

Mens de Radikale således falder ud af rollen, så sker det samme ikke for Helle Thorning ikke; I vanlig stil ønskede hun ikke at svare på Berlingske Tidendes spørgsmål. Hun følger dermed parolen at hvis du ingenting gør, så gør du heller ingenting forkert - problemer er naturligvis, at så gør du heller ingenting rigtigt, men det rager S-SF en høstblomst.