Både racisme og racismeparagraffen er afskyelige!
Men §266B kan måske bruges fornuftigt en enkelt gang inden den forhåbentligt afskaffes, nemlig til at underkende Selvstyreloven for Grønland. Det er absurd og selvmodsigende, at Folketinget både har vedtaget racismeparagraffen, 266 B, og Selvstyreloven for Grønland, der henter sit rationale i, hvad man ikke kan forstå som andet end rendyrket racisme.
To grundlæggende spørgsmål er nemlig 1. Hvem tilhører Grønland? 2. Kan øens ca. 56.000 (ca.35.000 mellem 18 og 62 år) indbyggere reelt blive til en selvstændig nation?
Det første spørgsmål blev afgjort af Den internationale Domstol i Haag allerede den 5. april 1933: øen Grønland tilhører historisk, kulturelt og tilknytningsmæssig Danmark. Hvad så med beboerne deroppe? Har de ingen krav på selvstændighed? Nej, ikke mere end Anholts beboere har krav på uafhængighed. Det nuværende hjemmestyres krav på retten til selvstændighed (og skiftende danske regeringers indforståelse) kan, så vidt jeg kan se, kun forstås i en racistisk sammenhæng af samme slags som nazisternes ”Blut und Boden-ideologi”: at racen giver ret til jorden. Begrundelsen ligger nemlig i begrebet ”inuit”, en fællesbetegnelse for eskimoer, der har et mongolid racepræg.
Men for det første er den overvejende del af den grønlandske befolkning slet ikke eskimoer (ligesom Nazitysklands befolkning ikke var arier). Den nuværende befolkning på den store ø er (for nu at blive i den åbenbart gængse racistiske tankegang) - en blanding af folk med hovedsagelig dansk, norsk, islandsk, svensk og eskimoisk baggrund.
For det andet har de oprindelige, fåtallige; men racerene (!) eskimoer/inuitter ikke større historisk krav på Grønland end etnisk danskere, idet nordboerne har været til stede helt fra vikingetiden, og det var i øvrigt dem – vore forfædre – der navngav landet.
Også det andet spørgsmål, om Grønland reelt kan blive en selvstændig nation, må besvares med et klart nej. Ca. 35.000 mennesker i den produktive alder er i enhver forstand for få. Det er jo nærmest komisk, at hjemmestyret har gjort grønlandsk til obligatorisk sprog, når selv dansk med mere end 100 gange så mange brugere er presset som uddannelsessprog. Hvem skal sørge for sundhedsvæsen, undervisning, politi, miljø, infrastruktur, udenrigs- og forsvarspolitik, når de produktive erhverv også skal have mandskab til at mangedoble bruttonationalproduktet?
Sidst, men ikke mindst: kan nogen tro, at USA og Canada lader deres nordflanke stå åben og ubeskyttet blot for at please 56.000 mennesker, der kalder sig inuitter for at hævde en fiktiv ret? Hvordan skulle en så lille befolkning sørge for overvågning og opretholdelse af lov og orden på et areal på 2 mio. kvadratkilometer – det dobbelte af Frankrigs og Tysklands samlede areal?
Hvis Danmark skulle trække sig ud, er der næppe tvivl om, at Grønland meget hurtigt bliver administreret som et område under USA. Hjemmestyret kan derefter i heldigste tilfælde se frem til en tilladelse til at indrette et for befolkningens størrelse passende reservat, f.eks. i en mindre del af Disko-øen (større end Sjælland), omkring Thule eller et andet, hvor der ingen råstoffer er. USA har en lang historisk erfaring med netop den slags.
Jeg synes, det vil være synd for alle danske statsborgere – også for dem, der er bosat på Grønland.
Desuden burde Lov om Selvstyre i Grønland anmeldes efter paragraf 266 B.
