Hvad er der sket med vores samfund de sidste 50 år? Hvordan er vi havnet derhenne, hvor racismen fra at være et ukendt fænomen pludselig kan ses overalt, og hvor det at være racist vel kun overgås i social marginalisering af det at være pædofil?
Hvor uskyldigt det end er, når bibilioteker fjerner TinTin bøger, når Pippi Langstrømpes far ikke længere må være negerkonge, når slikproducenter fjerner lakridser i en pose, så må vi jo ikke glemme, at der ind imellem faktisk er ofre for tilbøjeligheden med at se racisme alle steder.
For eksempel i fodbold. Liverpools Luis Suarez er selv mørk i huden, har kulsort hår og stammer fra Uruguay. Han blev idømt 8 spilledages karantæne for at sige et ord til Manchester Uniteds Evra, der nok er mørkere i huden end Suarez - men ikke mange toner. Ingen andre end Evra hørte ordet - så Suarez blev altså dømt på et vidneudsagn fra en mand. Ord mod ord. Hvis Suarez i stedet havde tacklet Evra ud af stadion, så var han formentlig sluppet med 2 spilledage.
Nu er Evras landsholdskollega Nicolas Anelka så kommet i søgelyset. Anelka er meget mørk i huden - og han skulle angiveligt have placeret sine arme på en sådan måde, at det kunne tolkes som en nazistisk hilsen. Anelka afviser det på det kraftigste - men når man bliver beskyldt for racisme, så er man i udgangspunktet skyldig. Således har den første sponsor for Anelkas hold allerede meldt fra.
I Sverige er det endnu værre. Her ses enhver modstand mod indvandringen af 100.000+ mennesker hvert år som åbenlys racisme. Der er flere eksempler på, at bare et medlemskab af Sverigedemokraterne kan koste én jobbet og medlemskabet af en fagforening. Og for nylig blev en SD politiker endda udsat for et bombeangreb ved sit hus - ligesom en anden var heldig at opdage en bombe under sin bil, før den sprang.
Eksemplerne fra Sverige er ekstreme. Sverige er et ekstremt land på mange måder. Men det er også der, hvor vi ender, hvis vi ikke siger fra over for dem, der ser racisme alle vegne.
