Det var ellers slemt nok i forvejen. Meningsmålingerne har de seneste uger meldt om regulær styrtblødning, den tidligere så driftssikre partistrateg Ole Sohn har ligget underdrejet i kølvandet på de uklare meldinger om hans DKP-fortid, og samtidig har diskussionen om løftebrud i dén grad martret partiet siden valget.
Men tilsyneladende mente partiets socialordfører Özlem Cekic i går, at de borgerlige modstandere skulle have endnu en fjer i hatten. Og den fik oppositionen så med Cekic' katastrofale håndtering af fattigdomssagen.