Af Simon Espersen, 180Grader.dk
I begyndelsen af året lød det fra Socialistisk Folkeparti, at rygerne var afhængige på en måde, der retfærdiggjorde yderligere statsindblanding. Rent faktisk var rygerne ifølge SF ikke virkeligt frie til selv at vælge tobakken til eller fra: I en pressemeddelelse skrev man, at det er tid til at indse, at begrebet frihed ikke bør misbruges i spørgsmålet om rygning. For der er virkelig ikke meget frihed ved at være afhængig af tobaksprodukter.
Men er det rimeligt at bruge udtrykket "afhængighed" om et produkt, som man kan holde op med at benytte sig af, hvis man virkelig vil? Der er ingen tvivl om at tobak og andre former for stimulanser kan være stærkt vanedannende, og at man kan opleve store kvaler i forbindelsen med forsøget på at kvitte smøgerne. Men når man kan lære at leve uden cigaretterne, selv om man har røget i årtier, kan man så virkelig tale om "afhængighed" som en form for ”personlig ufrihed”, sådan som SF'erne gør det?
”Afhængighed” - en psykologisk udfordring
Nej, siger blandt andre doktor Michael Hurd der er filosof, psykolog og forfatter til adskillige bøger om mental sundhed. Man vælger at være ”afhængig” skrev Hurd på sin hjemmeside i februar:
"Jeg ser på rygning som primært et kognitivt spørgsmål. Jeg ser det ikke som et medicinsk spørgsmål. Medicinske spørgsmål har at gøre med automatiske fysiologiske processer, som foregår inde i kroppen, sædvanligvis når en sygdom eller sygelighed er pådraget. Rygning er ikke en sygdom; det er en adfærd. Rygning er noget man vælger at fortsætte med; og som man kan vælge at gøre mindre end man gjorde det før. Hvis du har valgt at reducere din rygning, så kan du også stoppe. Og hvis du på en given dag helt stopper med at ryge, kan du også på en anden given dag helt afholde dig fra at ryge."
Hurd mener, at vi kun kan tale om sand afhængighed, hvis vi vælger at ignorere alle de mennesker, der hver eneste dag holder op med at bruge den substans eller det produkt, som man hævder er afhængighedsskabende.
Gene Heyman: At fortsætte - eller at holde op - med at være ”afhængig” er konsekvensbaseret
Det samme budskab lyder fra Harvardprofessor og psykolog Gene Heyman, der er forfatter til bogen "Addiction: A Disorder of Choice" fra 2009. Sidste år forklarede han via et universitets-interview, at det, som får folk til at holde op med at være ”afhængige” er baseret på en vurdering af de positive konsekvenser ved at gøre det. Man vælger således fortsat at være bruger af et givent stof - eller man vælger at holde op - ud fra overvejelser over, hvad valget betyder for ens eget liv og omgivelser - herunder familie, venner og arbejdsliv. - Forskningen viser at de afgørelser som misbrugere træffer handler om fordele og ulemper, lyder det fra Heyman.
I sin bog gør Heyman opmærksom på, at selv om et stof påvirker hjernen, er det ikke det samme som at det styrer hjernen. Tilsvarende gør han op med påstanden om at generne bestemmer. At man er disponeret til at gøre noget bestemt, er ikke det samme, som at man er betinget (determineret) til at gøre det. Som eksempel på hvordan selv stærke vaner kan brydes nævner han, hvordan langt størstedelen af de heroin-misbrugende amerikanske soldater i Vietnamkrigen ophørte med deres "afhængighed", da de vendte tilbage til USA efter krigen.
Ligesom dr. Hurd mener Gene Heyman således ikke, at den medicinske indfaldsvinkel til problemer forbundet eksempelvis rygning er korrekt. Til støtte for dette argument siger Heyman således at langt størstedelen af de, som man kan betegne som misbrugere [eng: addicts] vælger at ophøre med at være det; og at flertallet af disse vel at mærke gør det uden professionel [klinisk] hjælp.
Jeffrey Schaler: ”Afhængighed handler om at du kan lide at gøre noget”
Professor og psykolog Jeffrey Schaler, der er forfatter til bogen "Addiction is a choice" siger ligeud, at ingen stimulans kan skabe afhængighed: Hvis du ikke mener, at du kan holde op med at ryge eller drikke eller bruge andre former for stimulanser, så lyver du overfor dig selv hævder Schaler: Afhængighed handler om at du kan lide at gøre noget forklarede Schaler et universitetspublikum i Colorado i 2003. Her argumenterede han også for at abstinenssymptomer primært er psykologiske. I sidste instans handler symptomerne om, at man virkelig godt kan lide den stimulans, som man ikke længere nyder godt af.
Schaler mener at sygeliggørelsen af blandt andet rygerne tjener et politisk formål, og at staten og en stor del af befolkningen ser en fordel i at gøre brugere af stimulanser til syndebukke ved at gøre eksempelvis tobaksforbrug til et spørgsmål om afhængighed - og dermed sygelighed. Men, siger Schaler, "når vi betragter adfærd som betinget, så umenneskeliggør vi folk. Mennesker er moralske væsener...og evnen til at træffe valg er det, som definerer os som mennesker".
Det er altså ifølge psykologerne ikke medicinske grunde, som gør at man starter med at ryge, og det er heller ikke medicinske løsninger, der får folk til at stoppe. Det handler om at træffe personlige valg.
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
Læs mere:
Addiction is a Choice - Michael Hurd
