Af Bastian Emil Jørgensen
De libyske oprørere jubler i skrivende stund. Deres tidligere leder oberst Muammar al-Gaddafi blev i dag dræbt, og det fejres lige nu på gader og stræder med larm, råb og endeløse skudsalver op i luften. Glæden er hos den utilfredse libyske befolkning efter mange måneders modstand mod al-Gaddafi enorm, og hans død er endnu et historisk vendepunkt i det arabiske forår.
Kifaya er et arabisk ord, som libyere i lighed med deres oprørske naboer i den arabiske verden har brugt om den situation, de har levet under. Det betyder nok er nok, og med livet som indsats har titusinder kæmpet i snart et år for bedre levevilkår, mere retfærdighed, lighed og ikke mindst frihed.
Som et lyn fra en klar himmel kom de forskellige oprør bag på de mangeårige arabiske ledere, og især al-Gaddafi, der i 1969 ved et regulært statskup tog magten i Libyen, har slået hårdt og ubarmhjertigt ned på de oprørske masser, der også som følge af stigende arbejdsløshed og fødevarepriser simpelthen havde fået nok.
