De færreste borgerlige synes at have skænket det en tanke, under hvilke forudsætninger en privatisering af en statsejet virksomhed er til borgernes fordel.
Som udgangspunkt er privatisering godt: Det vil næsten altid skabe mere konkurrence, højere innovationstakt, større effektivitet, bedre produkter pg lavere priser, når et produkt eller en tjenesteydelse produceres på markedsvilkår frem for af staten.
Men der er et andet aspekt af privatiseringen, som er lidt overset.
Med et statsligt ejerskab af DONG, har vi som borgere et aktiv, der kan modregnes i Danmarks statslige bruttogæld (det er den EU opgør, og som der tales om i forbindelse med gældsbyrde), så nettogælden er mindre. Alle liberale(?) er klar over, at statsgæld er det samme som en udskudt skat, og ligeledes at afdrag på statsgælden svarer til en udskudt skattelettelse. Når staten ejer store aktiver, der kan sælges, og provenuet kan bruges til at reducere bruttogælden, så svarer disse aktiver til en udskudt skattelettelse. Og det er præcis, hvad DONG er. Et aktiv, en udskudt skattelettelse.
Hvis DONG privatiseres, men provenuet ikke anvendes til at nedbringe statens bruttogæld, men i stedet bruges på at øge det offentlige forbrug, så svarer det til at opkræve højere skatter og øge det offentlige forbrug. Økonomisk set svarer en privatisering af DONG, hvor provenuet bruges til at øge det offentlige forbrug, til en (skjult) skatteforhøjelse.
Hvis pengene heller ikke blivet givet tilbage til skatteborgerne i form af skattelettelser eller gældsafvikling så fører det heller ikke til en mindre offentlig sektor, blot bliver en opsparing ændret til forbrug.
Der kan være mange gode grunde til at privatisere DONG, når en statsejet virksomhed i løbet af få år har oparbejdet en kæmpegæld, så hænger skatteborgerne jo i sidste ende også på den gæld, også selv om den ikke medregnes i statens bruttogæld, fordi den ligger i et statsejet selskab og ikke er på finansloven. Det er den slags regnskabsfiflerier, som staten begiver sig ud i for at pynte på statsfinanserne, og som givetvis også er en af flere grunde til, at regeringen har ønsket ekstern kapitaltilførsel til DONG frem for selv at optage lån og investere.
Men pointen er, at borgerlige skulle være langt mere kritiske over for privatiseringer, hvor provenuet ikke anvendes enten til gældsafvikling eller til skattelettelser frem for at øge det offentlige forbrug. (Ja, det kan godt være, det hedder sig, at pengene skal gå til forskning, men det frigør så andre midler på statsbudgettet til øget offentligt forbrug.)
