Da jeg gik i 9. klasse dannede min storebror, min ven Mikkel og jeg vores eget politiske parti. Vores slogan var: ka’ daffi, så ka’ vi også. Partiet hed: Realistisk Folkeparti. Vi var ret beset et enkeltsagsparti, og vi var ikke drevet af en bestemt ideologi. Vores tilgang til politik var 100 % pragmatisk.
Vores mærkesager var blandt andre:
- At etablere en fast færgeforbindelse mellem Nordby på Fanø og Middelfart på Fyn
- At nedbryde ozonlaget gennem strategisk benyttelse af freon. Dette med henblik på at smelte indlandsisen, som efter vores beregninger, ville få vandstanden til at stige syd om England og dermed oversvømme Nederlandene, som var Danmarks største konkurrenter på grøntmarkedet
- Vi ville privatisere kongehuset. Således kunne Amalienborg hedde Codanhus, Amalienborg by Bestseller eller andet
Partiet fik aldrig det store folkelige gennembrud. Men hvorfor nu denne pjattede start på et indlæg?
Realistisk Folkepartis punkt om privatisering af Kongehuset dukkede frem i min erindring, da jeg i går (igen) oplevede, at vi reelt er styrede af embedsmænd, spindoktorer og andre mørkemænd. Måske har vi allerede privatiseret Folketinget?!
Hvor er lederne, de visionære, de driftige, de modige politikere, som befolkningen kan lade sig lede af? Hvor er de stærke, de skæve, de kreative politikere, vi kan lade os inspirere af?
Hvordan kunne en politiker som Troels Lund Poulsen opnå så stor magt? Hvordan kunne en erklæret liberal politiker indføre så megen kontrol, foreslå at SKAT fik ret til ”stasi agtige” besøg hos virksomheder m.m. Var det Troels Lund Poulsen, der var leder af sit ministerium, eller var det en mørkemand, der reelt sad for bordenden?
Der er mange der mener, at det er pressens skyld, at politikere har brug for assistance i forhold til at håndtere pressen. Mange mener, at pressen fylder for meget og at pressen styrer dagsordenen. Men kunne det reelt hænge sammen med, at de politikere, vi får lov til at vælge mellem er en samling halvstuderede røvere, der ikke har andet at bidrage med end en halv- eller hel-lang uddannelse og en reel erhvervserfaring, der bedst kan sammenlignes med skolepraktikopholdene i en 9. klasse?
Der er brug for en ny slags politiker. En der kan og tør sætte dagsordenen. En der ikke lider af vælgerangst i en sådan grad, at han / hun udelukkende tør udtale sig på en måde, der har folkelig appel. Giv os ledere.
Kære partier, storkredse og vælgerforeninger. Kom ind i kampen. Find nogle kandidater, der kan bidrage med noget. Alternativt vil jeg foreslå, at vi privatiserer både kongehuset og Folketinget. Så kan regenter og politikere få løn efter kvalifikationer. Så slipper vi for at have ministre, hvis kvalifikationer rækker til et job på lageret eller i kantinen, hvis de skulle søge ud i det private erhvervsliv. Det erhvervsliv, der i forvejen sponsorerer staten. Husk lige på, hvor pengene kommer fra!
