Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder vil nu have regioner og privathospitaler til at finde en model, hvor privathospitalerne bidrager til Patientforsikringen – og selvfølgelig skal de det, men det må og skal ske på lige vilkår.
Privathospitalerne må tage deres andel ud af driften, mens de offentlige sygehuse er forgyldt af staten, som velvilligt betaler regningen. I forvejen får de bygninger stillet kvit og frit til rådighed, driften finansieres via bloktilskud og momsen er de (modsat privathospitalerne) fritaget for.
Fakta er at de offentlige sygehuse modtager fuld afregningstakst for behandling, mens privathospitalerne maksimalt har fået 80 procent. Med ca. 2,3 procent af det samlede antal behandlinger udført her i landet, svarer det til at de "små" lande ved OL får 20 m forspring i 100 m løb.
Hvis man ikke tager alle omstændigheder og udgifter med ind i beregningerne, giver det ingen mening at sammenligne.
Af notater fra finansministeriet og sundhedsministeriet fremgår det nu, at embedsmænd vurderer, at privathospitalerne har fået en højere pris pr. behandling end de offentlige sygehuse – 5 til 10 procent mere forlyder det.
Vi hører jævnligt den ene sundhedsøkonom eller sundhedsprofessor efter den anden udtale sig om privathospitalernes rolle i behandlingssystemet og i særdeleshed udgifterne forbundet hermed. Det ville klæde de såkaldte eksperter én gang for alle at indregne samtlige udgifter til de offentlige sygehuse, så menigmand kan få et retvisende billede af, hvordan økonomien ser ud – ellers sammenligner man pærer og bananer.
