Pressemeddelelse: Liberal Alliances Ungdom kommer til Rødding

Pressemeddelelse: Liberal Alliances Ungdom kommer til Rødding Fremgangen for Liberal Alliance kan nu også ses blandt de unge

Carl Andersen,

05/08/2010

Pressemeddelelse: Liberal Alliances Ungdom kommer til Rødding

Fremgangen for Liberal Alliance kan nu også ses blandt de unge. Liberal Alliances Ungdom etablerer derfor en lokalforening i Rødding. Foreningen opstår som følge af, at ingen andre partier har en klar liberal profil.

”Det er efterhånden blevet umuligt at skelne de gamle partier fra hinanden. De mener jo stort set det samme på de fleste punkter. Og det samme gælder ungdomspartierne,” udtaler Carl Andersen, nyvalgt lokalforeningsformand for LAU-Rødding.

”Der skal være sammenhæng mellem det, man siger, og det man gør. Og det er der hos både Liberal Alliances Ungdom og Liberal Alliance. Det er okay, hvis de øvrige partier vil føre socialdemokratisk politik – men så skal de også bare stå ved det.”

Lokalforeningens næstformand, Cecilie Muusmann Fogh, bakker op om synspunkterne:

”Vi så et stort behov for at etablere en lokalforening for alle de liberale unge, der er træt af overbudspolitik og mere af det samme. Hos LAU-Rødding kan alle unge komme og kæmpe den liberale sag – og ingen sag er for stor eller lille for os.”

Liberal Alliances Ungdom har nu lokalforeninger i København, Nordsjælland, Århus, Horsens, Silkeborg, Herning og på Fyn.

For yderligere information kontakt:

Carl Andersen, Lokalformand, LAU-Rødding

Tlf.  23 66 20 99

Anders Kopp Jensen, landsnæstformand og kommunikationsansvarlig for Liberal Alliances Ungdom

Tlf. 31 10 73 64

 

 

 

 

Kilde: