Starten på 2020-forhandlingerne fulgte for de Radikales vedkommende et klassisk mønster, hvor der var lagt op til et velorkestreret sammenbrud; De Radikale skulle forlade forhandlingerne efter kort tid med henvisning til at regeringen ikke ville forhandle reelt. - Men noget gik galt!?
Den første prøveballon som blev sendt op, var et forslag om at tiltrække mere veluddannet arbejdskraft, og det skulle have sendt DF op i det "røde" felt. Gassen sivede imidlertid af den ballon fordi forslaget enten blev positivt modtaget eller blev ignoreret.
Herefter måtte man ty til en mere sikker delbreaker i form at et krav om øgede boligskatter, men det har vist sig at være en regulær fodfejl fra Margrete Vestagers side, for her stødte hun ind i modstand ikke bare fra blå blok, men også S-SF, som har udstedt håndfaste garantier imod skatteforhøjelser til boligejerne.
I stedet for at lægge luft til regeringen, ser det ud som om Margrete Vestager er ved at afskære sig fra mulighederne for at gå i regering med S-SF: For det første er der efterlønnen, som de Radikale næppe kan stemme imod hvis forslaget kommer til afstemning i Folketingssalen. De kan naturligvis forsøge at dække sig ind under, at det er helheden der tæller, men denne strategi bliver vanskeliggjort af at et flertal i det Radikale bagland ønsker at partiet skal indgå et forlig om efterlønnens afskaffelse hvis det viser sig som en mulighed.
Det næste problem er, at hvis de Radikale forlader forhandlingerne med regeringen med den begrundelse at de ikke kan inddrage skat på boliger, så bliver det mere end vanskeligt at levere en troværdig forklaring på hvorfor kravet så ikke også rettes mod Socialdemokratiet, hvis der skal tilrettelægges et regeringsgrundlag efter et valg.
I det hele taget ser det mere og mere ud som om de Radikale har mere til fælles med regeringen end med S-SF - og presser fra baglandet stiger.
I DRTV´s Debatten forsøgte Mette "jeg er nødt til at sige" Frederiksen sig ganske vidst med en konstatering af at S-SF og de Radikale trods alt har flere lighedspunkter end uenigheder, men det klinger hult.
