"Ateistisk Selskab får løbende henvendelser fra danskere, der støder på bureaukratisk modstand mod udmeldelse af folkekirken. Og vi har endda gjort det let, for alle kan frit hente en udmeldelsesblanket på vores hjemmeside, så alle nødvendige oplysninger er til stede til en lovlig udmeldelse. Men når præsterne ikke overholder gældende lov, er vi jo lige vidt," siger Jakob Heidelberg, formand for Ateistisk Selskab. Han fortsætter, "Kirkeministeriet burde sikre en central onlineservice, f.eks. via borger.dk og NemID, hvor borgerne nemt og sikkert kan melde sig ind og ud. Der er ingen grund til at de 2.100 sogne overhovedet involveres."