Poul Madsen: Vi er ikke sat i verden for at dække over magtmisbrug

Ekstra Bladet har i dag valgt at bryde med journalistikkens grundregel, nemlig vores kildebeskyttelse

1984grader NEJ TAK,

04/12/2011

Ekstra Bladet har i dag valgt at bryde med journalistikkens grundregel, nemlig vores kildebeskyttelse. Vi fortæller i dag, at Troels Lund Poulsens politiske rådgiver, Peter Arnfeldt, sidste efterår var klar til at lække Helle Thorning-Schmidts private skatteoplysninger til vores journalist Jan Kjærgaard – altså kort tid efter at skat frikendte den nuværende statsminister og hendes mand for alvorlige anklager om skattefusk.

Vi fortæller historien på trods af, at vores journalist i sine samtaler med Arnfeldt lovede ham fuld diskretion.

Det er en meget alvorlig sag at bryde et klokkeklart løfte over for en kilde. Det gør vi ALDRIG på Ekstra Bladet, fordi folk trygt skal kunne henvende sig til os med oplysninger uden selv at havne i fedtefadet.