Hvorfor er de så kyske i VK? Hvorfor slår de syv kors for sig, hver gang debatten om, at Dansk Folkeparti burde indtræde i regeringen blusser op?
Hvorfor denne berøringsangst og bornerthed? Man burde da ellers mene, at DF så rigeligt har gjort sig fortjent til ministerposter, og direkte indflydelse på en kommende borgerlig regerings arbejde. Hvis de skulle, ulykkeligvis, vinde næste valg.
Det er da en mærkelig behandling af et parti, der om noget har været så trofast over for VK-regimet. Det er da ikke en særlig pæn måde, at behandle sin loyale partner på.
Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, når ledende politikkere i V og K bedyrer deres store glæde og tilfredshed over samarbejdet med DF, og at partiet viser stor ansvarlighed i det politiske arbejde, når der forhandles finanslov og vidtrækkende reformer.
Kan den jomfrunalske tilgang fra V og K til DF mon skyldes, at de ganske selvbedragerisk stadigvæk tror, at de har en sidste rest af såkaldt ¨borgerlig anstændighed¨, hvad den så end består af, hvis de holder DF ude af ministerkontorerne?
Men det er et selvbedrag af kosmiske dimensioner. Den mødom er for længst taget ganske brutalt, da VK besluttede at føre en blokpolitisk trekant med DF, som trofast viril tredjemand i ægtesengen.
Derfor bør VK tone rent flag, smide kyskhedsbæltet, og byde DF ind i varmen og gøre forholdet mere ægteskabeligt legitimt. I politik er fler-partneri jo som bekendt lovligt.
Det vil også give et mere ærligt billede, af en måske kommende borgerlig regering.
Alt andet vil være vælgerbedrag, og det ville jo være borgerlig uanstændighed.
