»Alt for mange børnefamilier lever i dag et hektisk liv (...) Vi har alle set unge forældre – oftest er det jo moderen – komme cyklende til daginstitutionen i det tidlige morgenmørke med de små søvndrukne bag på cyklen. Kan vi ikke gøre det lidt bedre?«.
Ordene faldt i daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) nytårstale i 1997/98. Men intet skete.
og
Hvorfor svigter politikerne? Hovedårsagen er, at mere fritid til børnefamilierne er i konflikt med tidsåndens bud om, at vi skal arbejde mere for at finansiere velfærdssamfundet.
og
Hvis man vil øge arbejdsudbuddet i fremtiden, skal man forkæle børnefamilierne med tid. Interessant, ikke?
Jeg er ret enig i, at det er svært at være en knokler med 4 små børn, derhjemme.
Børn er for samfundet, hvad såsæd er for landmanden. En udgift her-og-nu, men nødvendigt for at kunne tjene penge på sigt.
Bizart at så mange - også her på 180Grader - mener, at børnefamilierne selv har valgt deres liv, selv er skyld i deres "ulykke", er en flok klynkere osv. i stedet for at se det, som et samfundsansvar, at vi får lavet nogle gode solide årgange.
Jeg har ikke gode idéer til hvordan. Men eksempler kunne være:
- fjern løbende boligbeskatten og erstat med avancebeskatning (så bliver ekstra børneværelser ikke beskattet år efter år, det er en indirekte personbeskatning)
- fjern bilbeskatningen, så ikke kun de uden behov for børnesæder og barnevogne kan få billige biler, men vi alle kan få billige biler (indirekte personbeskatning)
- giv forældre krav på at kunne gå på deltid mens børn er små (som i Sverige)
- ikke en masse afgift på vand, varme og el, som der nødvendigvis vil bruges ekstra af, når der er flere i familien (indirekte personbeskatning)
