Politikere kan ikke modvirke social arv med flere penge

»Amerikanske undersøgelser viser, at det er de bløde værdier, der betyder noget, når vi taler om social arv

Nikolaj_F_Rasmussen

05/10/2012

»Amerikanske undersøgelser viser, at det er de bløde værdier, der betyder noget, når vi taler om social arv. Det handler ikke så meget om, hvor mange penge forældrene har. Det betyder mere, hvor meget de taler med deres børn, og hvad de taler med dem om,« siger Mads Meier Jæger.

Det betyder noget, hvad forældrene investerer i deres børn, og hvordan de gør det. Men ifølge Mads Meier Jæger nytter det ikke noget bare at kaste flere penge i hovedet på de socialt udsatte familier.

»Alt det bløde, altså det, som forældrene siger og gør, betyder mere for, hvad der bliver givet videre som social arv. Mit projekt handler blandt andet om at forstå det der bløde snask. Politikerne råber altid på flere penge, når der er et socialt problem. Men forskningen tyder på, at det ikke er flere penge, der skal til,« siger Mads Meier Jæger.