Jeg har holdt Politiken i mange år – jeg tror, jeg har haft avisen i sammenlagt 10 år, måske endda mere. En af avisens forcer er, at de altid har haft skarpe politiske holdninger og med Tøger Seidenfaden har haft en lødig leder, som altid har haft indhold og noget på hjerte – uanset om man var enig med ham eller ej.
Det har faktisk været en af de helt store grunde til, at jeg har holdt Politiken de sidste par år, fordi jeg selv bliver udfordret i forhold til egne holdninger, hvilket jeg personligt godt kan lide, hvis tonen er i orden. Jeg skal ikke kunne sige, om det er fraværet af Tøger, der har ændret min opfattelse af Politikens politiske vinkel, for for første gang i min tid som abonnent synes jeg, at Politiken træder ind på Ekstra Bladets præmisser med hovedløse beskyldninger og en klar politisk agenda, der ikke bunder i noget andet end at fremme eller dæmpe en bestemt politisk holdning.
Helt bestemt er det dagens leder, der får mig hen til computeren allerede inden jeg har drukket den første kop kaffe. Med overskriften Labil Alliance (samme indhold – anden overskrift end i den fysiske avis) fortsætter Politiken deres hetz mod Liberal Alliance; en hetz som igennem den sidste uge er gået ud over Ole Birk Olesen. I lederen fortsætter udfaldet mod Ole Birk, ligesom der sås tvivl om den politiske substans i partiet, hvilket nøjagtig er samme vinkel som TV2-nyhederne lagde i går i deres indslag om Liberal Alliances landsmøde.
Personligt synes jeg, det er helt i orden at være kritisk overfor politiske partier, og jeg er helt med på, at Politiken er en centrum-venstre-avis, så kritikken overfor Liberal Alliance er måske naturlig, men for mig er den helt kammet over i denne uge.
Med ni (9) store artikler om Ole Birk Olesens kvindesyn har de tilsyneladende en agenda, der er mere rettet mod at skade et parti end egentlig at give kritik. At der efter min vurdering ikke var en tommes substans i Politikens angreb på Ole Birk, gør det jo også bare mere absurd, at der bruges så meget spalteplads på en liberal folketingskandidat. Det virker som om, at Politiken HELT bevidst har ledt efter noget, som kunne sværte partiet, for det virker under ingen omstændigheder som om, at avisen har haft til hensigt at fortælle Ole Birks historie 100% objektivt. Politikens svada mod Ole Birk har afstedkommet mange læserbreve, endda også i mit lokale dagblad: Vejle Amts Folkeblad. Her skrev Søren Søltoft Holmboe et svar på Hans Kristian Skibbys kritik af Ole Birk, og det svar, synes jeg egentlig, er meget talende på mine vegne også.
Hvad er agendaen? Er Politiken blevet mere rød og mere imod Liberal Alliance efter Tøgers bortgang? Noget tyder på det. Det peger dog mere i retningen af, at den sidste uges pres er Politikens forsøg på at presse Liberal Alliance ud i en beslutning om at stemme for en undersøgelse af sagen om de statsløse, for det er netop sådan dagens leder slutter. Med et retorisk spørgsmål om, hvorvidt Liberal Alliance vil være med til at feje retsstatens fundamentale principper ind under gulvtæppet, italesætter lederen i hvert fald et af de grundlæggende problemer, som avisen har med partiet, og måske har ugens politiske svada mod Liberal Alliance været et forsøg på at presse en beslutning i den retning, som avisen ønsker. For mig er der ingen tvivl om, at Politiken har overtrådt den politiske linje, som før har eksisteret på redaktionen, og hvis dette er tendensen, så fortsætter jeg ikke som abonnent.
