LEDER: Politiken er en avis. En avis formidler - i ord og billeder - verdens væsentligste begivenheder. Politiken har også udført dette arbejde i dækningen af den Muhammed-krise, som ramte Danmark i 2005 og 2006, og i dækningen af krisens efterdønninger i årene efter.
For det undskylder Politiken nu.
Længere er den ikke. Politiken undskylder, at den er en avis og gør en avis' arbejde, som bl.a. er at vise de karikaturtegninger af muslimernes profet, Muhammed, som efter deres offentliggørelse i Jyllands-Posten blev efterfulgt af ambassadeafbrændinger, terrortrusler og en af dansk udenrigspolitiks største kriser siden Anden Verdenskrig. Tegningerne var krisens genstand. Tegningerne skulle derfor i avisen.
Flere i debatten har pointeret, at også Jyllands-Posten i januar 2006 undskyldte for tegningerne overfor al verdens muslimer. Det har de ret i, og det var ærgerligt, at Jyllands-Posten dengang så sig nødsaget til at gøre det. Men til avisens forsvar skal siges, at krisen dengang var på sit højeste. Jyllands-Posten oplevede et enormt pres, som førte til, at avisen mente, at man var nødt til at medvirke til at dæmpe krisen. Man kan diskutere, om det var forkert, men baggrunden var i det mindste alvorlig.
At Politiken nu gør det samme uden et påtvunget ydre pres, der tåler nogen som helst sammenligning med situationen dengang i 2006, vidner om, at undskyldningen er udslag af politik, ikke af nødvendighed. Politikens ledelse har egenhændigt besluttet, at den gerne vil undskylde. Dermed sender Politiken et signal om, at jo mere man ter sig fornærmet og griber til yderligheder for at få ret, des nemmere er det at få Politiken til at undskylde for sit virke som avis.
Forhåbentlig er det ikke kun Politikens undskyldning, som når til Mellemøsten, men også alle andre danske avisers afvisning af, at man vil gøre noget lignende. Muhammeds efterkommere skulle nødigt bilde sig ind, at det er hele den danske dagspresse, de har vundet over. Men de må gerne få indtryk af, at de har vundet over én meget sær avis i Danmark.
For det undskylder Politiken nu.
Længere er den ikke. Politiken undskylder, at den er en avis og gør en avis' arbejde, som bl.a. er at vise de karikaturtegninger af muslimernes profet, Muhammed, som efter deres offentliggørelse i Jyllands-Posten blev efterfulgt af ambassadeafbrændinger, terrortrusler og en af dansk udenrigspolitiks største kriser siden Anden Verdenskrig. Tegningerne var krisens genstand. Tegningerne skulle derfor i avisen.
Flere i debatten har pointeret, at også Jyllands-Posten i januar 2006 undskyldte for tegningerne overfor al verdens muslimer. Det har de ret i, og det var ærgerligt, at Jyllands-Posten dengang så sig nødsaget til at gøre det. Men til avisens forsvar skal siges, at krisen dengang var på sit højeste. Jyllands-Posten oplevede et enormt pres, som førte til, at avisen mente, at man var nødt til at medvirke til at dæmpe krisen. Man kan diskutere, om det var forkert, men baggrunden var i det mindste alvorlig.
At Politiken nu gør det samme uden et påtvunget ydre pres, der tåler nogen som helst sammenligning med situationen dengang i 2006, vidner om, at undskyldningen er udslag af politik, ikke af nødvendighed. Politikens ledelse har egenhændigt besluttet, at den gerne vil undskylde. Dermed sender Politiken et signal om, at jo mere man ter sig fornærmet og griber til yderligheder for at få ret, des nemmere er det at få Politiken til at undskylde for sit virke som avis.
Forhåbentlig er det ikke kun Politikens undskyldning, som når til Mellemøsten, men også alle andre danske avisers afvisning af, at man vil gøre noget lignende. Muhammeds efterkommere skulle nødigt bilde sig ind, at det er hele den danske dagspresse, de har vundet over. Men de må gerne få indtryk af, at de har vundet over én meget sær avis i Danmark.
