Lønmodtagere har siden 2010 betalt ekstra/særlig skat, såfremt de har pc, internet eller telefon stillet til rådighed af deres arbejdsgiver. Skatten er døbt multimedieskat.
I år 2000, da nuværende Skatteminister Kristian Jensen, var en del af oppositionen til en socialdemokratisk ledet regering, rejste han og Brian Mikkelsen et forslag om, at afskaffe beskatningen af arbejdsgiverbetalt internetforbindelse.
Et citat fra lovforslaget:
“Hvis sådanne pc-datatilslutninger til arbejdsstedets netværk ikke skattefritages, vil det reelt kunne indebære, at der ikke sker den nødvendige fremme af hjemmearbejdspladser. Det vil være til skade for erhvervslivet, som har behov for fleksible ansatte. De ansattes muligheder for at udøve fleksibilitet i arbejdet og tage arbejde med hjem, når der er behov derfor, begrænses af de økonomiske barrierer, som beskatningen udgør. Konsekvensen for den ansatte ved at tage arbejdet med hjem er efter de gældende regler en skatteregning. Det er ikke blot i arbejdsgivers, men også arbejdstagers interesse at kunne arbejde hjemme. Særlig børnefamilier har behov for at kunne tage arbejde med hjem, som kan laves, når børnene er lagt i seng, når de er syge m.v. Den gældende retstilstand rammer derfor specielt børnefamilierne.”
Kristian Jensen vendte efterfølgende på en tallerken. Enten er den tidligere Skatteministers hukommelse kort. Eller også hviler hans politik ikke på et fast ufravigeligt værdigrundlag. Måske skal vi afkorte ministres og folketingsmedlemmers muligheder for at sidde i folketing og regering til 2 valgperioder! Det vil give dem bedre chancer for at være tro mod deres tidligere forslag. I politik er hukommelse på alle måder kort.
I år 2000, da nuværende Skatteminister Kristian Jensen, var en del af oppositionen til en socialdemokratisk ledet regering, rejste han og Brian Mikkelsen et forslag om, at afskaffe beskatningen af arbejdsgiverbetalt internetforbindelse.
Et citat fra lovforslaget:
“Hvis sådanne pc-datatilslutninger til arbejdsstedets netværk ikke skattefritages, vil det reelt kunne indebære, at der ikke sker den nødvendige fremme af hjemmearbejdspladser. Det vil være til skade for erhvervslivet, som har behov for fleksible ansatte. De ansattes muligheder for at udøve fleksibilitet i arbejdet og tage arbejde med hjem, når der er behov derfor, begrænses af de økonomiske barrierer, som beskatningen udgør. Konsekvensen for den ansatte ved at tage arbejdet med hjem er efter de gældende regler en skatteregning. Det er ikke blot i arbejdsgivers, men også arbejdstagers interesse at kunne arbejde hjemme. Særlig børnefamilier har behov for at kunne tage arbejde med hjem, som kan laves, når børnene er lagt i seng, når de er syge m.v. Den gældende retstilstand rammer derfor specielt børnefamilierne.”
Kristian Jensen vendte efterfølgende på en tallerken. Enten er den tidligere Skatteministers hukommelse kort. Eller også hviler hans politik ikke på et fast ufravigeligt værdigrundlag. Måske skal vi afkorte ministres og folketingsmedlemmers muligheder for at sidde i folketing og regering til 2 valgperioder! Det vil give dem bedre chancer for at være tro mod deres tidligere forslag. I politik er hukommelse på alle måder kort.
