Politik eller riskorn på pikhovedet?

Mattias Tesfaye mener at det er tavsheden om politik og ikke tonen i debatten der er problemet

hoffmann

08/08/2011

Mattias Tesfaye mener at det er tavsheden om politik og ikke tonen i debatten der er problemet.

SEXLIVET ER OFFENTLIGT. Det snakker vi gerne om. Men politik? Det holder vi for os selv. Det er privat. Hvis en kollega spørger, hvem vi stemmer på, klapper vi jomfrueligt lårene sammen og kigger blufærdigt ned i madpakken.
Vi er blevet bange for vores egne meninger. Vi frygter at blive uenige. Weekendens superligakampe kan diskuteres, til loftet flyver af skurvognen.