Jeg må indrømme at jeg er blevet rystet over, hvor stor uvidenhed nogle har omkring politik, ja selv kandidater og folketingsmedlemmer virker til ikke at kende til det meste fundamentale som magtdelingslære, grundloven, betalingsbalance etc.
Hvordan skal man træffe en beslutning uden at have viden. Politik må handle om at man har en holdning, men så sandelig også om viden og om det er praktisk muligt. Hvis man hverken har det ene eller det andet, så ender man med at stemme ud fra hvem der virker flink, men så bliver man altså et meget nemt offer for kandidaten, men også for en avisholdning.
Pressen
Mange aviser og tv stationer har fået politiske kommentatorer, der forsøger at forklare politiske handlinger som om det var en fodboldkamp. Meningsmålinger bliver til historien, mens de politiske budskaber forsvinder.
Og man skal være godt naiv for at tro på, at disse kommentatorer ikke har en dagsorden - nemlig at dreje tingene så det bliver negativt, fordi negative historier sælger bedre.
Dansk Folkeparti var et af partierne bag at man beskar dagpengene. Da man vedtog dette var forudsætningen at der ville være ca. 4000 mennesker, der faldt ud af dagpengesystemet. Virkeligheden viste nærmere 40.000. DF ændrede holdning og angav begrundelsen til at konsekvenserne var værre end forudset.
Kommentatorerne udlagde dette som populisme, valgflæsk og vægelsind, hvilket det kan være, men det kunne jo også være at netop den begrundelse man angav.
Men det havde jo ikke været en god historie og det er dybeste set det som medierne arbejder med, at lave - eller skabe - en god historie.
Hvad mener partierne?
Liberal Alliance var nødt til købe annoncer for at fortælle om deres politik, fordi det eneste aviserne ville skrive om, var hvor mange procenter man lå til i meningsmålingerne. De politiske budskaber blev mødt med et skuldertræk.
Nu er LA et etableret parti og kommer tit til orde i pressen. Men hvor tit hører du om Alternativet eller Kristendemokraterne? Hvordan ved du, hvad de partier står for? Uden millioner i ryggen er det svært, for ikke at sige umuligt, at komme til orde, og det er demokratisk et stort problem efter min mening.
Opsøg din viden
Det er nødvendigt at man som vælger kender noget til, hvordan det politiske system er opbygget, at man kan gennemskue debatten og ligeså vigtigt forstår, hvad der ikke bliver sagt.
Ellers ender det med at man stemmer i blinde, eller måske ud fra en mere eller mindre tilfældig sag, hvor en politiker erklærer at nu skal der ske noget.
Jo mere viden du har, jo bedre kan du forstå, hvad der sker i politik.
Fx er der påstanden:
”der er blevet mere relativ fattigdom i Danmark de seneste ti år”.
Dette er information og pressen eller politikernes information er oftest sande. Imidlertid skal det ikke forveksles med viden. Viden er det som du omdanner din information til.
Hvis man ikke ved hvad ”relativ fattigdom” er, kan man forledes til at tro, at der er kommet flere fattige i Danmark. Og det er jo skidt, ergo må regeringen have fejlet og konklusionen kan blive at man så stemmer på nogle andre.
Men relativ fattigdom betyder at i forhold til gennemsnittet er der blevet flere fattige, men det fortæller intet om, om der er kommet flere fattige.
Faktisk stiger relative ulighed også, hvis der kommer flere i arbejde og flere i uddannelse. Forklaringen på stigningen kan også betyde at fattigste faktisk er blevet rigere, men bare ikke i forhold til de rigeste.
Sagt med andre ord, hvis min nabo stiger med 10.000 kr. om året og jeg kun stiger med 5.000 kr. så er jeg blevet relativt fattigere end naboen, men jeg har jo fortsat 5.000 kroner mere.
Men, det kan også være fordi politikerne har nedsat ydelserne på fx kontanthjælp og det er jo ikke nødvendigvis sikkert du er uenig i det. Det kan også være fordi gennemsnitslønnen er faldet og der er kommet flere i arbejde. Eller…. Ja, der kan være mange begrundelser.
Min pointe er, at før du kan bruge den information om relativ ulighed, så må du indsamle yderligere informationer og omdanne dette til viden, først da kan du beslutte om det egentlig er godt eller skidt. I dette eksempel kan relativ ulighed dække over at det går fantastisk godt eller det stik modsatte.
Vores allerede kendte viden er altså altafgørende for hvordan vi bruger informationen. Og har vi ikke den viden, må vi skaffe os informationer nok til at få den viden.
For information skal du nok blive bombarderet med - specielt i et valgår. Men bliver denne information ikke til viden, så er du lige vidt.
Praktisk
Endelig handler politik om hvad der er praktisk muligt. S-SF lancerede Fair Løsning op til valget i 2011, der gav man udtryk for en lang række holdninger, bl.a. 40% lavere buspriser, ingen ventetid på skadestuer, en betalingsring om København osv.
Der er næppe nogen tvivl om at de to partier mente deres program (de meninge medlemmer gjorde i hvert fald), men det var ikke praktisk muligt og problemet var at partierne ikke havde erkendt (i hvert fald ikke officielt) dette inden valget, så da partierne dannede regering (med de Radikale), så forstod ingen, hvorfor hele planen blev skrottet efter tre uger. Specielt den del at man bare skrottede det og ikke arbejdede hen mod disse målsætninger.
Der kan altså være en grund til at man overvejer en politikers visioner og holder det op mod om det virker praktisk muligt. Det kan både være økonomisk, men også om der kan findes flertal i Folketinget for gennemførelsen.
LA ønsker fx 40% skat, det er helt urealistisk at tro det sker efter et valg. Her kan man så gå ind og overveje, dels om det er et mål man er enig i, dels om man tror at partiet vil arbejde for det, så kan det være at skatten om 3-4 år måske er 47%. Der hvor det nogle gange går galt, er når partierne efterfølgende er med til det stik modsatte af deres partiprogram og valgoplæg. Det ville i dette tilfælde være helt hen i vejret, hvis LA er med til at hæve skatterne, når partiprogrammet siger 40% skat.
Konklusion
Grundlæggende set skal du altså overveje hvilke politiske holdninger du har. Hvad de forskellige partier siger, og hvorfor de siger det. Hvorfor de forskellige partier gør som de gør, men også hvorfor. Og endelig overveje om det de siger er praktisk muligt.
Og mit råd er at bestemme dig inden valget udskrives.
