Politiets utålelige optræden

Endnu et groft eksempel på, at politistaten er ved helt at tage magten

Jacob Lund,

14/02/2013

Endnu et groft eksempel på, at politistaten er ved helt at tage magten.

Man ransager Guddædemig et ærværdigt eksportfirma, som qua eksporten jo tjener penge hjem til landet, fat det, hvem der kan.

Og så anholder man 3 entreprenante medborgere og freelance medarbejdere udelukkende på grund af disses alternative pigmentering.

SKANDALE, kan jeg kun sige, nu må det være på sin plads for politikere med hjertet på det rette sted at kalde justitsministeren i samråd desangående.

På den anden side har Bødskov jo selv et ordentligt menneskesyn, så mon ikke han agerer af egen drift overfor korpsets emsighed?