Fra Stop Islamiseringen Af Danmark’s hjemmeside (SIAD)
Politiet har forbudt osFormand for SIAD, Anders Gravers har derfor valgt at aflyse demonstrationen, samtidig med at han kritiserer politiets besynderlige udmelding, som jo reelt er grundlovsstridig, volden udgår jo ikke fra de islamkritiske demonstranter, men derimod fra de såkaldte antiracister og muslimerne. Endvidere har de etablerede medier ikke reageret på SIAD’s mange pressemeddelelser, selvom det burde være en fri presses fornemmeste opgave at rapportere om krænkelser af vore grundlovssikrede rettigheder.
Politiet har forbudt os at demonstrere på Vibevej ude foran den kommende stor-moske og de har brugt §79 som baggrund.
Det er Grundlovsstridigt og vi vil forfølge sagen indtil vi får lov til at demonstrere ude foran moskeen.
Vi vil nu klage til justitsministeren og bede ham om at ophæve det ulovlige forbud, fordi selvfølgelig skal danskere have lov til at demonstrere ude foran en moske. Hvis ikke, hvad så med alle de arbejderdemonstrationer foran virksomheder, ja endda blokader som politiet ikke har blandet sig i fordi folk skal have lov til at ytre sig?
Islam skal ikke have nogen særregler eller passes på som et råddent æg, islam skal kunne udsættes for kritik ligesom alt andet. Hvis politiet ikke mener de kan løse opgaven med demonstrationen, er det deres pligt at informere justitsministeren, så han kan bede om forstærkninger. For politiets vigtigste pligt er at passe på borgerne, da politiet alene har voldsmonopolet i Danmark. Kan de ikke det, ender det med at borgerne tager sagen i egen hånd.
SIOE og SIAD vil vente på at politiet giver os lov til at demonstrere foran moskeen, men indtil da kan vi kun sige, at når borgerne ikke får lov til at vise deres vrede over at det iranske præstestyre får en moske midt i vores hovedstad, så kommer vreden ud på en anden måde. Nogle kunne måske fristes til at brænde en koran af om dagen og offentliggøre det på youtube hvilket ikke er ulovligt. Man kunne jo brænde en koran af for hvert dansk flag, der blev brændt af under muhammedkrisen.
Danskerne kunne også begynde at vise, at de ikke bryder sig om korantilhængernes tilstedeværelse i Danmark. Kort sagt begynde drilleriet som man gjorde med tyskerne under 2. verdenskrig, hvor danskerne ligeledes havde set at tyskerne havde særrettigheder og ikke måtte kritiseres og at man ikke måtte samles og ytre sig mod besættelsen.
