Der er brug for at beskytte vidner bedre i den verserende bandekonflikt. Ligesom øget brug af anonyme vidner klart vil gøre det lettere for politiet at opklare nogle af de mange episoder, som særligt København og andre større danske byer er plaget af. Det slår chefpolitiinspektør Per Larsen fast, efter at en stribe toneangivende advokater i stærke vendinger har kritiseret politikerne for at lægge op til øget brug af anonyme vidner i bande-sagerne.