LEDER: Regeringen og Dansk Folkeparti tror, at man fra Slotsholmen i København kan vurdere, hvilke udlændinge, der kan yde en værdifuld indsats ude i landet. På bedste planøkonomiske vis har VKO-partierne derfor snedkereret et pointsystem, som skal afgøre, om der kan gives adgang til familiesammenføring for udlændinge i Danmark. Over 120 point, under 120 point, over 60 point, under 60 point - det er de nøgletal fra centralkomiteen, der kan bruges til at vende tommelen op eller ned i den slags sager.
Vi tillader os her fra disse sider, at stille nogle enkle spørgsmål:
* Hvis en dansker gerne vil giftes med en udlænding, og danskeren har penge nok til at sørge for, at den kommende ægtefælle aldrig vil ligge nogen til last, hvad kommer det så egentlig andre mennesker ved, om de to lever sammen i Danmark?
* Hvis en udlænding kan få sig et vellønnet arbejde i Danmark og tjene til sin egen forsørgelse, er det så ikke bevis nok på, at vedkommende faktisk er i stand til at yde en indsats, der af andre betragtes som værdifuld, og er det så ikke lige meget, om vedkommende har en universitetseksamen eller ej?
* Hvis en sammenført familie bosætter sig som genbo til ghettoen, er det så virkelig dokumentation for, at familielivet vil være mere værdifuldt for Danmark, end hvis familien havde bosat sig på den anden siden af vejen?
Vi forventer ingen meningsfulde svar på disse spørgsmål og skrider derfor straks til konklusionen. VKO burde have indført et optjeningsprincip for adgangen til sociale ydelser i stedet. Folk skal have lov til at komme til Danmark, hvis de kan klare sig uden hjælp fra det offentlige her. Adgangen til offentlige ydelser - overførselsindkomster, skattebetalt sygdomsbehandling, uddannelse m.m. - bør man først få efter at have arbejdet og betalt skat i en længere årrække i landet.
Dette optjeningssystem må enten indrettes som et generelt princip for alle i Danmark, så det også kan omfatte tilrejsende fra andre EU-lande uden at komme i konflikt med EU's regler. Eller regeringen må kræve et opgør med EU's regler om, at enhver med lovligt ophold i ét EU-land har ret til at rejse til et andet EU-land og efter kort tid modtage de samme offentlige ydelser der som enhver indfødt.
Vil man som udlænding leve af en rundhåndet socialhjælp, så må man blive familiesammenført med en svensker. Vil man som herboende have en ægtefælle, der kan modtage offentlig forsørgelse, så må man finde ham eller hende blandt de mange, som i forvejen er i landet.
