Der er et stort og voksende problem i det danske samfund. Kloge koner og Kloge-Åger har her i dønningerne af finanskrisen en fest-tid, hvor de ved alt om, hvorledes andre menneskers virksomheder skal ledes. De advarer mod alt mellem himmel og jord, men deres råd er farlige. DDR P1 luftede f.eks. 16/9 kl 13:03 igen deres forargelse over en professionel bestyrelsesformand, som mange virksomheder ser deres fordel i at have som leder. Det har socialisterne jo ondt af. De ved bedre. De vil hellere presse nogle kvote-kvinder ind. Og journalisten kan altid finde en rød professor til at læse den forudsigelige planøkonomiske lektie.
Der er bare lige det, at de røde journalisters, politikeres og professorers model har været grundigt afprøvet i virkelighedens verden gennem 70 år - i østblokken! Der var der også menneskekærlige partikammerater og omsorgsfulde kommisærer med magt, som bare skulle "synes" ting uden at have viden, indsigt, talent, intelligens eller personlig risiko; de var bare magtfulde over-dommere. Planøkonomien er gennemtestet - og hele systemet gik bankerot. Det er åbenbart at journalister, politikere og professorer intet har lært at historiens lektie. De kloger sig til stadighed om "regler", "forsvarlighed", "spekulation", "kvindekvoter" og "grådighed". Lad disse amatører få indflydelse, og danske erhvervsliv går samme vej som østblokkens planøkonomiske virksomheder - bankerot. Og hvem skal så betale deres offentlige løn og understøttelse?
Det tilkommer ikke journalister, politikere, professorer og andet skravl at afgøre, hvad der er bedst for private virksomheder. Hvis en virksomheds ejere mener, at f.eks. en bestem person skal være formand, så er det alene ejernes bedømmelse og beslutning, om den valgte kan røgte hvervet. Om han så har hundrede andre poster.
Det er også besynderligt at være vidne til de mange socialistiske journalister, politikere og professorer, som hoverer over "kapitalismens krise" og forudser dens snarlige undergang og det-er-da-også-alt-for-galt-det-hele. Ordet krise har et synonym: tilpasning. Og et andet synonym: dynamik.
En forudsætning for et rigt samfund er retten til at gå på røven. Uden retten til at gå bankerot stivner alt i mindste fællesnævners niveau. Ethvert samfund, der med jammer klamrer sig til det eksisterende, har kun een endestation: bankerot. Igen har vi kæmpe-eksperimentet østblokken, som har bevist det. De kriser den kapitalistiske verden har haft, har været små skvulp i forhold til, hvorledes planøkonomernes gennemkontrollerede og præcisionsstyrede samfundssystem skruede sig ned i en dødelig krise. Hvor er samfundene med planøkonomi idag? Døde, slut, fallit, bankerot, historie. At journalister, politikere og professorer ikke fatter det, er ... ufatteligt. Alligevel har planøkonomerne en fest med at kritisere kapitalismen for dens ufarlige omend ubehagelige tilpasninger, som altid har været af kort varighed. De hjemlige planøkonomer, dvs. hele DR og deres faste røde panel af professorer, anviser som zombier samfundet vejen mod bankerotten.
