Når man skrotter det meste af sit valgprogram, er det ikke løftebrud. Det er konstruktivisme. Når man angriber Finansministeriets embedsmænd før valget og roser dem efter valget, er det ikke hykleri. Det er postmodernisme.
Vælgerne bryder sig ikke om legen. De fleste af dem er hverken ”konstruktivister” eller ”postmodernister”. For dem er der en solid virkelighed, hvor de lever, arbejder, opdrager børn, glæder sig, bekymrer sig, håber og drømmer. De gider ikke høre politikere jonglere med ordene.
