Pinds dilemma - Liberal i et afliberaliseret parti

Søren Pind, nyudnævnt integrationsminister, har det dilemma, at han er en instinktiv liberal i et parti, som for længst ikke længere er liberalt.Anders Fogh Rasmussen afliberaliserede Venstre ved straks efter sin sejr i 2001 at forkaste alle liberale principper og fremstille sig som velfærdsstatens og det socialdemokratiske system-Danmarks forsvarer. Fogh Rasmussen vidste i 1994, da han udgav sin bog »Fra velfærdsstat til minimalstat«, hvad friheden kan tilbyde borgere, og hvad den samtidig kræver af dem. Som regeringschef blev han lynhurtigt tæmmet af systemet, eller rettere, han var klar til at tæmmes. Vi hørte ingen liberale løfter om at nedbringe skatte-afgiftstrykket, eller om at overføre større ansvar fra det offentlige til borgerne.Det var næsten fra dag ét under den såkaldt borgerlige regering klart, at magtmennesket Fogh Rasmussen havde overbevist sig selv om, at vejen til varig magt gik gennem at afsværge al liberalisme, al snak om frihed, og love danskerne en fortsat tilværelse som statsslaver. Han turde ikke love danskerne frihed, fordi han – måske med rette – frygtede, at de fleste ville afvise den til fordel for den angivelige tryghed, de tror, de har i velfærdsstaten. Denne tryghed er imidlertid en løgn. Om føje år er der ikke råd til det forvoksede bureaukrati og heller ikke til de i forvejen halvdårlige ydelser, som snart sagt alle andre lande er i stand til at tilbyde billigere, hurtigere, venligere og bedre. Fogh kunne have været ærlig og sagt dette og straks indledt de nødvendige grundreformer.