Ak! Så oprandt den dag, hvor man skulle tage Poul Madsen i forsvar. Kritikken af Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, klinger nemlig uhyre falsk i mine ører. Rigtig falsk. Jeg vil gå så langt som til at karakterisere overfaldet på Madsen som noget af det værste hykleri og rygsvømmeri i nyere dansk historie.
En populistisk og frelst efterrationalisering af den værste kaliber. Med Lisbet Knudsen og den liberale (!) Søren Pind hånd i hånd er et veritabelt korstog af forargede bedsteborgere nu gået i både selvsving og til angreb på redaktøren. De presseetiske regler skal ændres, manden skal fyres, ja der er ingen grænser for, hvad der skal ske med Madsen, med Ekstra Bladet, med fanden og hans pumpestok.
Men hvad er det egentlig, den foragtelige redaktør har bedrevet? Hvilke negative personlige omkostninger har Ekstra Bladets forsider egentlig medført? Og hvorfor – og det er her kæden for alvor springer af for bedsteborgerne – kom reaktionerne først efter, at det lå klart for enhver, at den drabssigtede mand var aldeles uskyldig? Hvor er den gennemgribende kritik af dem, der i virkeligheden bør kritiseres mest af alle: nemlig det medieliderlige politi i Herning?
Sagens kerne er ikke den, at Ekstra Bladet måske traf et ringe moralsk valg ved at vise mandens ansigt og i vanlig ringe journalistisk stil valgte at insinuere en masse om manden. Ekstra Bladets journalistiske deroute efter Sven Ove Gades afgang er alment kendt. Når jeg skriver ’måske traf et ringe moralsk valg’, skyldes det, at det bør tages med i betragtningerne, at en offentliggørelse af mandens identitet ved nærmere eftertanke ikke er så skadelig som påstået. Og under alle omstændigheder slet ikke ulovlig, når nu Politimesteren i Herning (eller hvem der ellers var ansvarlig for oplysningerne til pressen) nærmest blev priapist, da han talte med journalister, og ingen parter, hverken anklagemyndighed eller forsvaret, krævede navneforbud.
Der er en masse principielle historier i denne sag. Ekstra Bladets valg er det allermindste. Og hvordan en liberal politiker kan koble hjernen fra og starte en principiel diskussion omkring en ændring af de nuværende presseetiske spilleregler, for noget der 100 procent skyldes politiet er mig aldeles ubegribeligt.
En populistisk og frelst efterrationalisering af den værste kaliber. Med Lisbet Knudsen og den liberale (!) Søren Pind hånd i hånd er et veritabelt korstog af forargede bedsteborgere nu gået i både selvsving og til angreb på redaktøren. De presseetiske regler skal ændres, manden skal fyres, ja der er ingen grænser for, hvad der skal ske med Madsen, med Ekstra Bladet, med fanden og hans pumpestok.
Men hvad er det egentlig, den foragtelige redaktør har bedrevet? Hvilke negative personlige omkostninger har Ekstra Bladets forsider egentlig medført? Og hvorfor – og det er her kæden for alvor springer af for bedsteborgerne – kom reaktionerne først efter, at det lå klart for enhver, at den drabssigtede mand var aldeles uskyldig? Hvor er den gennemgribende kritik af dem, der i virkeligheden bør kritiseres mest af alle: nemlig det medieliderlige politi i Herning?
Sagens kerne er ikke den, at Ekstra Bladet måske traf et ringe moralsk valg ved at vise mandens ansigt og i vanlig ringe journalistisk stil valgte at insinuere en masse om manden. Ekstra Bladets journalistiske deroute efter Sven Ove Gades afgang er alment kendt. Når jeg skriver ’måske traf et ringe moralsk valg’, skyldes det, at det bør tages med i betragtningerne, at en offentliggørelse af mandens identitet ved nærmere eftertanke ikke er så skadelig som påstået. Og under alle omstændigheder slet ikke ulovlig, når nu Politimesteren i Herning (eller hvem der ellers var ansvarlig for oplysningerne til pressen) nærmest blev priapist, da han talte med journalister, og ingen parter, hverken anklagemyndighed eller forsvaret, krævede navneforbud.
Der er en masse principielle historier i denne sag. Ekstra Bladets valg er det allermindste. Og hvordan en liberal politiker kan koble hjernen fra og starte en principiel diskussion omkring en ændring af de nuværende presseetiske spilleregler, for noget der 100 procent skyldes politiet er mig aldeles ubegribeligt.
